Hele Vordingborgs farmor kåret til Årets Ildsjæl 2019
24.10.2019 14:17:12 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Det var både med glæde og stolthed i stemmen, at Annette Andersen tidligere i dag tog imod Årets Ildsjælepris 2019 og 25.000 kr. for sin store indsats med den socialøkonomiske virksomhed Farmorhuset.
Gennem de seneste 12 år har Annette som stifter af og frivillig i Farmorhuset gjort et ekstra stykke arbejde for at skabe værdi og glæde for både byens borgere og besøgende. Det er netop for den indsats, at flere borgere indstillede hende til en hyldest og et skulderklap:
”Det er fuldstændig fantastisk at modtage denne fine pris, og jeg er meget beæret og rørt over den omtanke, jeg har modtaget i forbindelse med prisen”, fortæller Annette, der på intet tidspunkt har været i tvivl om, hvad de 25.000 kr. skal bruges til:
”Selvom det er en personlig pris, så vil jeg meget gerne dedikere den til Farmorhuset og alle de dejlige farmødre, der hver dag gør en indsats for, at Farmorhuset er et trygt og rart sted at være for alle dem, der besøger det. Uden disse farmødre var der ganske enkelt intet Farmorhus.”
Der er brug for de lokale ildsjæle
At næsten 750 borgere har valgt at indstille en kandidat til Årets Ildsjæl er noget, der skaber glæde hos adm. direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand:
”Vi har rigtig mange ildsjæle, som gør en ekstra indsats for andre mennesker her i regionen, og det er fantastisk, at så mange borgere kan se potentialet i disse mennesker og gerne vil give dem et skulderklap for deres indsats. Der er behov for lokale ildsjæle, som bruger deres fritid på at hjælpe og glæde andre mennesker. De gør en kæmpe forskel, og den indsats fortjener at blive anerkendt. For os i SEAS-NVE er uddelingen af Ildsjæleprisen en event, vi glæder os til hvert år.”
Ved overrækkelsen fremhævede Jesper Hjulmand bl.a. den energi og det store engagement, som Annette hver dag lægger i Farmorhuset for, at det kan blive et trygt, stabilt og nærværende sted at være for alle besøgende uanset deres baggrund.
Vil du også hylde en frivillig, der gør noget godt for fællesskabet og udviklingen i et lokalområde i Vest-, Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne? Så kan du allerede nu indstille din kandidat – deadline er dog først den 1. oktober 2020.
Billeder
Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

