Norlys

Hele Norlys’ fibernet åbner for udbydere

Del
I forbindelse med sidste års fusion lovede Norlys at åbne hele sit fibernet for interesserede samarbejdspartnere. Nu er teknikken på plads, og nettet er teknisk og kommercielt åbent via OpenNets uafhængige brancheplatform. Frem mod udgangen af 2020 bliver de sidste acceshuse opdateret, så kunder og serviceudbydere får fuld glæde af Danmarks største fibernet.

Det tidligere SE-område nord for Limfjorden er allerede åbent, og 1. juli kom den første fiberkunde fra netudbyderen Kviknet på denne del af fibernettet via OpenNet. Nu åbner det tidligere SE-fibernet i Sønderjylland også. Fibernettet i Midt- og Nordjylland har været åbent for alle tele serviceudbydere i over et år.

Norlys er samtidig i fuld gang med at etablere et højhastighedsinternet, der dækker det meste af Jylland, og som kan blive tilgængeligt for alle leverandører af indhold. Norlys etablerer fibernet hos 50.000 nye adresser i 2020 og senest i 2023 vil husstande og virksomheder i ejergeografien have adgang til højhastighedsbredbånd.  

- Vi har etableret fibernet i et område, som arealmæssigt dækker knap 40 pct. af Danmark, og vi har hele tiden haft som målsætning at åbne fibernettet for alle interesserede. Listen af serviceudbydere og netejere, som enten allerede er eller ønsker at være en del af vores fælles fiberprojekt er lang, fortæller Kristian Freiesleben, som er chef for Wholesale i Norlys.

Det er serviceudbyderne Nuuday (YouSee, Hiper og TDC Erhverv), Altibox, Telenor, Kviknet og Bolignet, som Norlys indtil videre har indgået samarbejder med. Flere af aftalerne er allerede i drift og andre bliver idriftsat i løbet af tredje og fjerde kvartal af 2020.

- Fibernettet er en livsnerve til mange lokalområder, og adgang til lynhurtigt og stabilt internet bliver stadig vigtigere for både private og erhvervsliv. Et fuldt åbent fibernet er således til stor gavn for forbrugerne, som får adgang til et endnu bredere udvalg af internet- og teleprodukter, slutter Kristian Freiesleben.

For yderligere information:
Kristian Freiesleben, chef for Wholesale i Norlys, tlf.: 2360 4009

Kontakter

Billeder

Download
Kristian Freiesleben, chef for Wholesale i Norlys
Kristian Freiesleben, chef for Wholesale i Norlys
Download

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye