Haderslev Kommune

Hele Haderslev Byråd bag nyt budget

Del

Et samlet byråd står bag det budget, som er vedtaget af Haderslev Byråd 6. oktober. Borgmesteren er tilfreds med det brede samarbejde om et budget, der giver plads til udvikling og samlede anlægsinvesteringer for over 500 mio. kr. over de næste fire år, men samtidig har fokus på sikker drift.

-Jeg er meget tilfreds med, at det i år er et samlet byråd, der står bag et budget, som indeholder mange spændende og vigtige nye initiativer og projekter, samtidig med at vi har fokus på at kommunens økonomi kører i sikker drift, siger borgmester H. P. Geil.

-Blandt de mange dele af budgettet vil jeg fremhæve, at vi nu bygger skole i sydbyen for 97 mio. kr. Det er en investering i fremtiden, som jeg tror mange vil være meget tilfredse med, siger H.P. Geil.

Kommunens husholdningsbudget er på i alt 3,6 mia. kr., og det brede budgetforlig udmønter sig i en række store og små initiativer og aktiviteter på både drifts- og anlægssiden:

  • 2,5 mio. kr. til løft af dagtilbudsområdet
  • 2,5 mio. kr i 2016 stigende til 5 mio. kr. i 2017 og frem til løft af skoleområdet
  • 1. mio. kr. til projektudvikling og idrætsfaciliteter i Starup
  • 1,8 mio. kr. til kollektiv trafik
  • 1 mio. kr. til oprensning af vandløb til gavn for miljøet og landbruget
  • 97 mio. kr. til skole i Haderslevs sydby
  • 1 mio. kr. til at nulstille den prisstigning, der ellers var en konsekvens af listeria-problemet i ELBO-køkkenet
  • 4 mio. kr. til opsætning af elektroniske P-tavler i Haderslev midtby allerede i 2016-17
  • 0,8 mio. kr. til ny belysning i Haderslev Damparks vestlige del
  • 2,2 mio. til renovering af toiletter på skoler og daginstitutioner

Desuden rummer budgettet:

  • Sundhedscenter med lægepraksis og sundhedsklinik i Haderslev Kommune
  • Motorikcenter og bibliotek i tilknytning til Gram Skole og Fritidscenter
  • Midler til aktiviteter på Streetdome
  • Ny børnehave i Gram
  • Borgerne i Vojens og Gram får tilsammen 3,5 mio. kr. til virkeliggørelse af egne planer for byernes udvikling
  • Pulje til udvikling af lokalsamfund
  • Arkitektkonkurrence i forbindelse med byfornyelses- og klimaprojektetet Jomfrustien i Haderslev
  • Byggemodning af attraktive parcelhusgrunde i Haderslev, Starup og Hammelev
  • Fortsat udvikling af Haderslev Havn
  • Ny gymnastiksal ved Skolen ved Stadion i Haderslev
  • Store renoveringsprojekter - blandt andet mekanisk ventilation på Sct. Severin Skole, renovering af svømmehallen ved Sdr. Otting Skole, tagudskiftning på Vojens Svømmehal mv.
  • Færdiggørelse af cykelsti fra Øsby til Starup
  • Vedligeholdelse af cykelstierne forbedres med 3 mio. kr. i 2016, og 2018-2019
  • Investering i LED-gadebelysning over fire år i hele kommunen for i alt 36 mio. kr.

Budgetforslaget i detaljer samt diverse bilag mv. kan ses på haderslev.dk:

http://haderslev.dk/om-kommunen/økonomi/budgetlægning-2016



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil telefon 21 69 64 71 eller hpg@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum