Hele Danmark spiller nu sikkert hos Danske Spil
16.11.2020 07:59:17 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Fra i dag kl. 8.00 kan du ikke længere tippe eller oddse i butikker og kiosker uden et personligt Spil-id. Det gælder hos Danske Spils forhandlere over hele landet, og uanset om du vil spille for 5 eller 500 kroner.
Spil-id’et er bundet op på NemID og fås som et fysisk kort eller som app til mobilen. Med få klik kan man således spille mere ansvarligt, da Danske Spil netop har indført Sikkert Spil for at beskytte mindreårige mod pengespil.
-Vi har gennem årene udviklet værn på værn for at sikre, at børn og unge under 18 år ikke får adgang til væddemål. Nu har vi taget den fulde konsekvens med Sikkert Spil, siger Niels Erik Folmann, administrerende direktør i Danske Licens Spil.
Udrulning i etaper
Danske Spil rullede først Sikkert Spil ud i Roskilde-området. Derefter gik turen til hele Fyn, og nu er det resten af Danmark samt Grønland og Færøerne, der står for tur.
-Der ligger flere hundrede timer bag, at Sikkert Spil-løsningen er blevet så nem og brugervenlig for vores kunder, som den er. Sikkert Spil er desuden det største ansvarlighedstiltag i spillebranchens historie, og vi har skullet sikre, at vores forhandlere har været velforberedte og dermed yde kunderne den nødvendige assistance. Derfor har vi kørt udrulningen ud i etaper. Heldigvis har vores kunder generelt taget positivt imod Sikkert Spil, da de gerne vil være med til at skabe et trygt spillemarked, forklarer Niels Erik Folmann.
Nemmere at bekæmpe hvidvask og matchfixing
Udover at beskytte mindreårige vil Sikkert Spil gøre det svært for kriminelle at slippe afsted med at misbruge væddemål, som Oddset, til at vaske sorte penge hvide eller forsøge at manipulere med sportsresultater.
-Med Sikkert Spil registrerer vi, hvem der spiller ude i butikkerne, og vi kan følge pengestrømmene fra kiosk til kamp. Det giver helt nye muligheder for at bekæmpe både hvidvask og matchfixing, siger Niels Erik Folmann.
Indtil videre er Danske Spil den eneste spilleudbyder i retail, som stiller krav om et personligt Spil-id. Det er derfor stadig muligt at spille anonymt i kiosker hos konkurrenterne. Det skal der ændres på hurtigst muligt, mener Niels Erik Folmann:
-Så længe det er muligt at spille anonymt, vil kriminelle kunne flyve under radaren. Og samtidig vil mindreårige fortsat kunne spille i butikker. Danske Spil har nu banet vejen, og derfor håber vi, at alle andre spilleudbydere, der sælger sportsspil, bliver påbudt at indføre Spil-id, siger Niels Erik Folmann.
Fakta om Sikkert Spil
Fra i dag bliver det obligatorisk for spillere, der vil oddse eller tippe i butikker, at bruge et personligt Spil-id. Det gælder over hele Danmark, Grønland og Færøerne.
Det nye Spil-id downloades fra Google Play og App Store som en app til mobilen og fås som et fysisk kort.
Kunder med en Oddset-app på mobilen har allerede Sikkert Spil.
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
