Heldig dansker går ind i 2023 med et kæmpe brag: Vinder 7 millioner i Lotto på årets sidste dag
Bedre sent end aldrig: En heldig dansker blev lørdag forgyldt med en gevinst på 7.000.000 kroner ved årets allersidste Lotto-trækning. Kuponen var købt i Holbæk Kommune. Derudover blev der nytårsaften vundet 1 million kroner på kuponer købt i Agerbæk og Hjørring.
Normalt venter man til midnat med at skåle i champagne og ønske hinanden tillykke med nytåret, men en dansker med en Lotto-kupon købt i Dagli’ Brugsen i Vipperød kunne lørdag tage forskud på glæderne, da vedkommende allerede lidt før klokken 21 nytårsaften kunne fejre, at kuponen havde indbragt 7.000.000 i Lotto.
”Vi bliver her i Danske Spil altid glade, når danskerne vinder i vores lotterier, og vi vil gerne ønske et stort tillykke – og et ekstra godt nytår – til den heldige vinder,” siger Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Hun tilføjer, at vinderen vil blive kontaktet af en særlig millionærrådgiver, der kan hjælpe vedkommende godt på vej i den nye virkelighed med mange ekstra millioner kontoen.
”Det kan være en stor omvæltning, især hvis man vinder mange penge, og vi ønsker hos Danske Spil at hjælpe nye millionærer godt på vej,” siger Malene Mølgaard.
Den umiddelbare, økonomiske fremtid ser ud til at være sikret for den heldige vinder. Og mon ikke der også lige var råd til at suse i kiosken for at købe en frisk flaske champagne til rådhusklokkerne slog 12?
Millionærgarantien fejrede også nytår
Vanen tro blev der lørdag aften også trukket to vindere af Lottos Millionærgaranti, som hver modtager 1 million kroner. Det er nemlig ikke kun rækkerne med de udtrukne Lotto-numre, der kan være gevinst på.
Den ene vinder af Millionærgarantien har købt sin gevinstgivende kupon i Telma i Agerbæk, mens den anden kupon er købt i Spar i Hjørring.
Danske Spil har endnu ikke tal med nytårsaftens vindere, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 700 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil kan forvente million-udbetaling til kunderne: Største overraskelse siden Leicester4.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem sæsonen i Premier League ligger Arsenal suverænt nummer et - til stor overraskelse for oddssætterne hos Danske Spil, der i starten af sæsonen havde odds 60,00 på ‘The Gunners’ som engelske mestre.
Lettet kvinde vinder 1.000.000 kroner: ’Som en hovedpine, der har løftet sig’1.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ung kvinde fra Amager vinder en million kroner i Det Store Jule Lotto og bruger pengene på at genvinde kontrollen over sit eget liv: ”Nu er den private gæld ude af verden. Det er meget befriende,” siger hun.
Kæmpepuljen i Eurojackpot er tilbage: I aften er der hele 657.000.000 kroner til en heldig vinder31.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spændingen stiger i takt med, at førstepræmiepuljen i Eurojackpot vokser. Den har for længst rundet en halv milliard og nærmer sig nu igen sin øvre grænse på 750 millioner kroner. Er det mon snart tid til endnu en rekordstor, dansk gevinst?
To danskere var sølle ET tal fra at vinde over en halv milliard30.1.2023 09:30:22 CET | Pressemeddelelse
Førstepræmiepuljen i Eurojackpot er igen ved at være helt i top: I sidste uge var to danskere tæt på den helt store gevinst, men de måtte begge ’nøjes’ med andenpræmier til henholdsvis lige over og lige under 3 millioner.
’Julemanden’ havde Lotto-million med til kvinde fra København – så ringede hun straks til køkkenfirmaet30.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra København vinder 1.000.000 kroner i Lotto – og køber fluks nyt køkken, nyt klædeskab og flere andre ting til hjemmet. ”Jeg er ikke typen, der kun køber et par nye sutsko, det her er jo once in a lifetime!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum