Heineken Danmark

Heineken klar med ny let og forfriskende pilsner

Del
Heineken lancerer en ny pilsner, Heineken Silver. Det bliver den tredje ølvariant i Danmark siden grundlæggelsen af Heineken for 150 år siden. Den nye pilsner er brygget med en iskold lagringsproces ved -1°C, som sikrer en lav bitterhed og let og forfriskende smag. En smagsprofil, der særligt rammer plet hos de yngre øldrikkere.

I takt med at vi går mod varmere dage og lysere nætter, lander bryggeriets nyeste skud på stammen Heineken Silver i det danske forår. Heineken Silver er den kun tredje ølvariant i Danmark siden grundlæggelsen af Heineken i 1873. Med den nye pilsner tilføjer Heineken en ny smagsprofil til porteføljen, der ellers tæller Heineken Original og Heineken 0,0%.

Heineken Silver er, i modsætning til de fleste andre øl, brygget med en iskold lagringsproces ved -1°C, der giver en lav bitterhed og en ekstra forfriskende smag. Den nye pilsner er brygget på samme gode råvarer som Heineken Original og Heineken 0,0%, men adskiller sig med en lavere alkoholprocent på 4%.

Brygget til de yngre øldrikkere

Lanceringen af den nye pilsner forventes at falde i danskernes smag. En nylig undersøgelse fra 2023 fra Bryggeriforeningen[1] viser, at pilsner er den mest populære øltype blandt de danske forbrugere. I 2022 udgjorde pilsnervarianter hele 58,7% af det samlede ølforbrug i Danmark.

Heineken Silvers lette og forfriskende smag appellerer særligt til den yngre generation af øldrikkere. En markedsundersøgelse fra 2022 udarbejdet af Heineken viser, at især de yngre ølforbrugere foretrækker den mindre bitre og let-drikkelige smagsprofil.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter let-drikkelige og mindre bitre øl – særligt fra de yngre øldrikkere. Vi tror på, at der er et stort potentiale i markedet, og med lanceringen af Heineken Silver kan vi imødekomme en bredere skare af øldrikkere. Den lette og forfriskende smag passer perfekt til foråret- og sommerens mange begivenheder, og vi glæder os til at skåle årstiden ind med danskerne,” siger Christian Mortensen, Senior Brand Manager Heineken.

Heineken Silver findes i detailhandlen nu og er tilgængelig i både 33 cl flasker og dåser.

[1]https://bryggeriforeningen.dk/classic-oel-i-markant-fremgang/

Find mere billedmateriale her: https://mediabank.royalunibrew.com

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt venligst:


Christian Mortensen
Senior Brand Manager
Christian.mortensen@royalunibrew.com
Tlf.: +45 29 23 08 64


Victoria Møller
Kommunikationsrådgiver, Mindshare
victoria.moller@mindshareworld.com
Tlf.: +45 20 25 51 03

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Heineken Danmark

Heineken Danmark
Faxe Allé 1
4640 Faxe

+45 56 77 15 00https://royalunibrew.dk/brand/heineken/

Gerard Adriaan Heineken bryggede i 1873 den første Heineken® i Amsterdam. Heineken® er verdens førende premium øl, elsket og nydt af millioner af mennesker verden over. Heineken® kan i dag nydes i over 192 lande og har kontinuerligt udvist stor fokus og passion for kvalitet, innovation og effektfuld forbrugermarkedsføring.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye