Heine Dalsgaard fra Carlsberg kåres som Årets CFO 2019/20
28.5.2020 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Heine Dalsgaard blev i begyndelsen af 2016 udnævnt som Group CFO i Carlsberg, og i hans tid som CFO har virksomheden gennemgået en større transformation, som Heine Dalsgaard i tæt samarbejde med Cees ’t Hart, adm. direktør i Carlsberg, har stået i spidsen for.
Blandt årsagerne til, at den uafhængige jury i år har valgt at tildele prisen til Heine Dalsgaard, er eksekveringen af Carlsbergs strategiplan ‘Sail 22’ og effektiviseringsplan ‘Funding The Journey’, som overgik både forventninger og målsætninger. Denne effektiviseringsplan har medført besparelser på mere end 3 milliarder kr. i Carlsberg, som er blevet brugt til at investere yderligere i vækstinitiativer og at forbedre virksomhedens bundlinje.
“Heine Dalsgaard anerkendes for sine strategiske evner og hans stærke kompetencer inden for alle aspekter af rollen som CFO. Med en vellykket turnaround har Heine Dalsgaard spillet en afgørende rolle for Carlsbergs styrkede position og konkurrenceevne. Han anses som en betroet rådgiver og en dygtig sparringspartner i organisationen samt for at være en dygtig kommunikator,” lyder det bl.a. fra den uafhængige jury.
Heine Dalsgaard har endvidere haft en central rolle i virksomhedens kulturændring, der har givet fornyet selvtillid og en stærkere korpsånd i virksomheden.
Heine Dalsgaard er 48 år gammel og uddannet cand.merc.aud. fra CBS i 1998. Han var i perioden 2013 til 2016 ansat som Group CFO i ISS, og han er tidligere blevet kåret som Årets CFO 2014 for sin rolle hos ISS.
Dette års pris uddeles af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm. Oplev Årets CFO 2020 i interview med Cecilie Beck, når PwC sender live fra online eventet ‘CFO’ens agenda’ den 28/5 kl. 15:00-16:00. Her kan du bl.a. høre Heine Dalsgaard fortælle om sin rolle i Carlsberg, herunder hans syn på håndteringen af COVID-19 - og fremtiden. Se med her
Øvrige priser
Ud over prisen som Årets CFO kåres Mette Ingeman Pedersen, Head of Personal Banking Financial Management hos Nordea, og Brian Granberg, Vice President, Global Functions Finance hos Pandora som Rising Stars.
Juryen
· Anne Broeng, professionelt bestyrelsesmedlem
· Marianne Wiinholt, CFO, Ørsted A/S (vinder af Årets CFO 2018/19)
· Jesper Brandgaard, bestyrelsesmedlem, Chr. Hansen Holding A/S
· Jens H. Lund, Group CFO, DSV
· Torben Carlsen, CEO, DFDS.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum