LB Forsikring

Heidi Marie Torm er ny CIO i LB Forsikring.

Del

LB Forsikring har ansat en ny CIO. Heidi Marie Torm kommer fra en stilling som IT-udviklingsdirektør i Topdanmark og starter i LB Forsikring 1. marts 2023. Med ansættelsen er koncernledelsen i LB Forsikring fuldtallig.

Heidi Marie Torm. Billede Topdanmark
Heidi Marie Torm. Billede Topdanmark

Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab LB Forsikring får ny CIO. Til at overtage den ledige stol med ansvaret for IT har selskabet ansat Heidi Marie Torm. Hun har en lang karriere hos Topdanmark bag sig, hvor hun de seneste år har været IT-udviklingsdirektør.

-Vi er rigtig glade for at kunne byde Heidi Marie Torm indenfor hos LB Forsikring i rollen som CIO og med en plads i koncernledelsen. Med ansættelsen af Heidi Marie Torm har vi nu et stærkt og fuldtalligt hold, og er godt rustet til den kommende strategiperiode. Det er jeg meget tilfreds med, siger Jan Kamp Justesen, CEO i LB Forsikring.

LB Forsikrings COO, Steen Holse Andersen, som den nye CIO skal referere til, er meget glad for ansættelsen af Heidi Marie Torm.

-Vi har taget os tid til at finde den helt rigtige profil til at varetage ansvaret for vores CIO-område, og med Heidi Marie Torm har vi fået de kompetencer ind, som vi har ledt efter. Hun har en bred og lang erfaring med fra en af de større IT-organisationer i vores branche, hvilket har været vigtigt i vores valg.

Heidi Marie Torm kan nævne flere grunde til, at hun netop valgte at takke ja til jobbet hos LB Forsikring. En af dem er den position, som hun mener LB Forsikring har i den digitalisering, som alle i forsikringsbranchen har højt på dagsordenen.

-LB Forsikring har en unik styrkeposition i den digitalisering som hele forsikringsbranchen er i gang med lige nu. De har allerede foretaget investeringerne i deres kerneplatforme, og de har implementeret gode kundevendte løsninger. De er kommet rigtig langt og står nu et sted, hvor de er klar til de næste vigtige skridt i branchen. Det er en rigtig spændende opgave, som jeg meget gerne vil være en del af, siger Heidi Marie Torm, og fortsætter:

-Samtidig betyder LB Forsikrings værdisæt og grundlag også meget for, at jeg sagde ja tak til jobbet. Det er så bund sympatisk med den medlemsejede tilgang, og jeg ser frem til at arbejde for og med medlemmerne.

Pladsen som CIO i LB Forsikring har midlertidigt været besat af Martin Andersen, der har fungeret som interim direktør, og han stopper når Heidi Marie Torm starter 1. marts. 2023.

Heidi Marie Torm Blå bog:

2020-2022: IT-udviklingsdirektør I Topdanmark

2016-2020: IT-udviklingschef og underdirektør I Topdanmark

2011-2015: Competence manager i Topdanmark

2008-2011: eBusiness Manager I Topdanmark

2007-2008: Projektmedarbejder, Topdanmark

2003-2007: Kommunikationsmedarbejder, PKA

Uddannelse: Bachelor i Dansk (1999), kandidat i Informationsteknologi (2001), master i ledelses- og virksomhedsudvikling (2017)

Heidi Marie Torm er 47 år og bor i Dyssegård med sin mand Hans og to drenge Silas og Lucas.

Fritiden bruges med venner og familie og med frivilligt arbejde hos Livslinien

Del af IT branchens mentor korps for kvindelige Tech-talenter

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Heidi Marie Torm. Billede Topdanmark
Heidi Marie Torm. Billede Topdanmark
Download

Information om LB Forsikring

LB Forsikring
LB Forsikring
Amerika Plads 15
2100 København ø

+45 78 73 68 03https://www.lbforsikring.dk/

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.

LB Forsikring har lige over 412.000 medlemmer fordelt i hele landet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

Københavnerne er dårligere til at huske cykellygterne end nordjyderne, men langt de fleste synes, at en bøde for manglende lys på cyklen er i orden2.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den kolde og våde vintertid er lig med en længere lygtetændingstid. Men glemmer man at tænde de røde og hvide lygter på cyklen, kan det være meget farligt og ende med at koste én dyrt. Der er dog steder i landet, hvor de er lidt bedre til at huske lygterne end andre. Det viser en undersøgelse foretaget i LB Forsikrings medlemspanel.

Går julehyggen op i røg? 26 % af danskerne har oplevet brand fra stearinlys – men i år vil vi tænde flere lys.15.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Selvom over en fjerdedel af danskerne har oplevet brand fra stearinlys, ser det ud til, at der kommer flere julelys af stearin i de danske hjem til vinter. Det viser en befolkningsundersøgelse fortaget af Voxmeter for LB Forsikring. Her svarer 37 %, at det er sandsynligt, at de vil tænde flere stearinlys end de plejer for at spare på energien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum