Heidi Andersen bliver Bolderslev Børnehus’ nye leder
5.4.2022 12:40:02 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Det bliver et velkendt ansigt, som 1. maj begynder som leder i Bolderslev Børnehus. 46-årige Heidi Andersen tiltræder som leder efter at have været souschef i børnehuset i 14 år.
Heidi Andersen er netop nu i gang med at færdiggøre en diplomuddannelse i ledelse, og hun føler derfor, at tidspunktet til en ny stillingsbetegnelse er den helt rigtige.
- Jeg glæder mig meget til at begynde som leder i børnehuset, som jeg har været tilknyttet i så mange år. Jeg har et helt særligt forhold til institutionen, og jeg har været med i processen om det pædagogiske grundlag og de læreplaner, som vi følger i hverdagen, siger Heidi Andersen og fortsætter:
- Jeg kender personalegruppen som en gruppe med høj faglighed, der kan løfte alle typer af opgaver. Vi har blandt andet ukrainske børn for tiden. Jeg håber, at jeg kan være med til at fortsætte den gode udvikling for Bolderslev Børnehus og sætte mit eget præg på hverdagen.
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der i ansættelsesprocessen pegede på Heidi Andersen som leder af Bolderslev Børnehus.
- Med Heidi får vi en leder, som kender hverdagen i huset indgående. Vi får samtidig en leder, der med sin høje faglighed og engagement er den helt rigtige til at sikre, at Bolderslev Børnehus også i fremtiden er en god institution der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling, siger Jacob Svarre Winther, der er dagtilbudschef i Aabenraa Kommune.
Privat bor Heidi Andersen i Tinglev med sin mand Jesper.
Kontakter
Ny leder Bolderslev Børnehus, Heidi Andersen, tlf.: 29 73 28 86; e-mail: ha@aabenraa.dk
Dagtilbudschef Aabenraa Kommune, Jacob Svarre Winther, tlf.: 73 76 75 83; e-mail: jsw@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
