Boligsiden.dk

Hedt boligmarked får antallet af tvangsauktioner til at styrtdykke

Del

Siden 2010 er antallet af tvangsauktioner raslet ned. Det ses især i Region Hovedstaden, hvor antallet af tvangsauktioner er faldet med 71 procent. Det store fald skyldes, ud over den generelle bedring af økonomien, i høj grad det blomstrende boligmarked med mange handler og faldende salgstider, viser tal fra Boligsiden.dk.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

De stigende boligpriser, lave renter, øgede antal handler og faldende salgstider er ikke bare en fordel for boligejere i al almindelighed. For i takt med at det er gået fremad på boligmarkedet, er antallet af tvangsauktioner nemlig faldet markant i samme periode, da flere boliger kan sælges i fri handel.

Den klare sammenhæng mellem fremgangen på boligmarkedet og reduktionen i antallet af tvangsauktioner ses især i Region Hovedstaden, hvor antallet af tvangsauktioner er faldet med hele 71 procent fra januar til juli 2010 til samme periode i 2016. Konkret betyder det, at antallet af tvangsauktioner på den syv måneders periode er faldet fra 110 til 32.

I samme periode er antallet af bolighandler i fri handel steget med 35 procent i Region Hovedstaden, mens salgstiden er faldet fra 165 dage til 120 dage for villaer og fra 137 til 71 dage for ejerlejligheder.

”En kort salgstid betyder meget for at undgå tvangsauktion. Boligerne ryger på tvang, hvis de ikke kan blive solgt hurtigt i fri handel, så når salgstiden falder, øger det chancen for at undgå en tvangsauktion. Derudover er det en klar fordel for både boligejer og kreditor, når boligen kan sælges på normal vis, da salgsprisen som regel er højere end på tvang”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Mange bolighandler i yderområderne giver færre tvangsauktioner

I resten af landet svarer det fald, der har været i antallet i tvangsauktioner, næsten til den stigning, der har været i antallet af frie handler. I Region Sjælland er antallet af tvangsauktioner faldet med 45 procent fra januar til juli 2010 sammenlignet med januar til juli 2016, mens antallet af frie handler er steget med 53 procent i samme periode.

I Region Syddanmark er antallet af tvangsauktioner faldet med 33 procent, mens antallet af frie handler er steget med 32 procent, og samme mønster genfindes i resten af landet.

”Det store fald i antallet af tvangsauktioner også uden for hovedstadsområdet skyldes især, at boligmarkedet i yderområderne er vågnet op til dåd. Nu bliver der solgt boliger i områder, der før har kørt på meget lavt blus, og dermed afværger man i mange tilfælde tvangsauktionerne”, siger Birgit Daetz.

Ændring i antal tvangsauktioner jan-jul. 2010 – jan-jul. 2016

Region Hovedstaden: -71 %

Region Sjælland: -45 %

Region Syddanmark: -33 %

Region Midtjylland: -38 %

Region Nordjylland: -26 %

Ændring i antal frie handler jan-jun. 2010 – jan-jun. 2016

Region Hovedstaden: 35 %

Region Sjælland: 53 %

Region Syddanmark: 32 %

Region Midtjylland: 24 %

Region Nordjylland: 33 %

Sådan gjorde vi

Antallet af tvangsauktioner bygger på tal fra Danmarks Statistik. Der er set på perioden januar til juli 2010 sammenlignet med januar til juli 2016. Antallet af bolighandler er tal fra Boligsiden.dk fra første halvår 2010 til første halvår 2016.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum