Hedensted Kommune

Hedenstederne – vikingetiden tur/retur

Del

Det er ikke tit, man får muligheden for at springe på bussen og smutte en tur tilbage til vikingetiden.

Det er ikke desto mindre tilfældet, når Hedensted Kommune om aftenen den 9. juni 2017 sender gratis busser fra de tre centerbyer Hedensted, Tørring og Juelsminde til Moesgaard Museum, hvor museets gigantiske, græsbelagte skråtag danner ramme om vikinge-dramaet ”Røde Orm”, der er en af de største familie-begivenheder i kulturhovedstadsåret.

Her kan man opleve blandt andre Ole Thestrup i rollen som Harald Blåtand, der var konge i Danmark sådan cirka i perioden 958-987 og Rasmus Botoft som den hårdføre lægepræst Broder Willibald, mens Andreas Jebro giver den i rollen som den heroiske og hårdkogte vikingehøvding Røde Orm.

Det er Det Kgl. Teater, der har dramatiseret den svenske forfatter Frans G. Bengtssons klassiske roman, som er bearbejdet af Henrik Szklanys og instrueret af Frede Gulbrandsen. Der venter publikum en historie om brændende kærlighed krydret med lumske magtkampe, ubrydeligt sammenhold og humoristisk mandehørm, der kan lede tankerne hen på dramaer som Ringenes Herre og Game of Thrones.

Man kan sikre sig billet til ”Røde Orm” på hedensted.dk.

Her kan man også læse meget mere om billetpriser, afgangstider og –steder og om muligheden for at medkøbe en madkurv.

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.

”Hedensted Kommune deltager som de øvrige kommuner i Region Midtjylland i kulturhovedstads-projektet Aarhus2017. ”Røde Orm” er en af de helt store program-satsninger, og derfor vil vi gerne sikre borgere fra alle dele af kommunen mulighed for at få denne unikke oplevelse i de smukke naturomgivelser ved Moesgaard Museum. Jeg håber, at rigtig mange borgere vil benytte sig af muligheden for at tage naboer, familie eller venner med og gøre det til en fælles oplevelse og samtidig blive transporteret gratis og sikkert til og fra forestillingen,” siger Liselotte Hillestrøm, form. for Fritid & Fællesskab, Hedensted Kommune.  

Information om Hedensted Kommune

Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted

79 75 50 00http://www.hedensted.dk/

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Camilla Pedersen til start ved DM i Triatlon 25. juni i Juelsminde21.3.2017 14:22:07 CET | Pressemeddelelse

Den danske triatlet Camilla Pedersen har stået for et beundringsværdigt comeback efter en voldsom ulykke i 2013. Camilla går efter sejren, når hun til sommer stiller op ved DM i Triatlon i Juelsminde. Her skal hun og de øvrige triatleter svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe et halvmaraton. Camilla ved, hvad det vil sige at vinde. Hun har tidligere vundet flere EM og VM medaljer, samt som højdepunktet vundet en Ironman i 2015. ”Det er fantastisk, at Camilla Pedersen stiller til start i Juelsminde den 25. juni. Det er med til at give stævnet et stort løft, at Camilla er at finde på startlisten,” siger Anders Steffensen, triatlonkonsulent i Hedensted Kommune. DM afvikles i Juelsminde som det absolutte højdepunkt på 3 dages Triathlon Games. Fredag den 23. juni afvikles triatlon som en stafet for firmaer/hold, lørdag den 24. juni gennemføres triatlon som motionsarrangement for børn og voksne, og søndag er det så elitens tur til at dyste ved DM i Triatlon. Da triatlonsporten er blevet så popul

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye