Hedensted Kommune

Hedensted klæder unge og forældre på til vigtigt valg

Del

Alle undersøgelser viser, at forældrenes anbefalinger er afgørende for de fleste unges valg af uddannelse. Derfor vil Hedensted Kommune fremover på et årligt informationsmøde sørge for, at begge parter bliver bedre rustet til at træffe valget.

Vælg lidt mere med hjernen og lidt mindre med hjertet. Underforstået: vælg en uddannelse, der giver dig et job.

Sådan lyder anbefalingen (ifølge JP 29. juni) fra regeringen til de unge, der denne sommer forlader gymnasiet. Samtidig viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Uddannelsesministeriet, at forældrene råder deres børn til at vælge efter interesse og ikke efter, hvad der umiddelbart giver job efter endt uddannelse.

Tidligere undersøgelser peger på, at det er forældrene, som børnene vælger at lytte til, når det vigtige valg skal træffes. 80 pct. af den vejledning, som de unge får om valg af uddannelse, kommer fra forældrene og kun i begrænset omfang fra studievejlederne.

Det er i det lys, at Hedensted Kommunes nye tiltag i forhold til både de unge og forældrene skal ses. Fremover vil man hvert år i slutningen af maj invitere elever fra 7. klasse og deres forældre til et informationsmøde, hvor man klæder dem på til at træffe det vigtige valg.

Et velbesøgt informationsmøde 16. juni med deltagelse af cirka et halvt hundrede unge og forældre har overbevist kommunen om, at det bør være en årlig tilbagevendende begivenhed. Mødet blev holdt hos virksomheden K.S.M. Kragelund i Løsning, hvor deltagerne fik en rundvisning. Også fremtidige informationsmøder vil foregå på lokale produktionsvirksomheder.

”Vi mener, det er vigtigt, at vi allerede så tidligt forbereder såvel de unge som deres forældre på, at der venter et vigtigt valg forude, og at jo før man begynder at tage diskussionerne derhjemme ved middagsbordene, jo bedre vil man være rustet, den dag, det bliver alvor,” siger Ole Vind, formand for Udvalget for Læring i Hedensted Kommune.

Informationsmødet er et supplement til, at alle 7. klasselever i en uge om efteråret har deltaget i det såkaldte HOP-IN-projekt i kommunen, hvor de i en uge arbejder i og får indsigt i produktionserhvervene.

”Tre ud af fire unge vælger gymnasiet efter folkeskolen. For mange er det en naturlig forlængelse af folkeskolen, men valget skyldes ofte, at de unge generelt har størst kendskab til de gymnasiale uddannelser og ikke ved så meget om erhvervsuddannelserne. I øjeblikket vælger kun knap hver 5. ung en erhvervsuddannelse, og det er stærkt bekymrende, at det tal tilsyneladende er faldende. Det danske samfund kommer i de kommende år i høj grad til at mangle faglært arbejdskraft, og i Hedensted Kommune efterlyser mange produktionsvirksomheder i dag kvalificeret arbejdskraft,” tilføjer Ole Vind.

Han opfordrer de unge til at vælge den uddannelse eller det job, der interesserer dem allermest.

”Vigtigt af alt er, at de unge får en uddannelse i det hele taget. Næsten hvert andet barn af ufaglærte forældre får ikke en uddannelse udover folkeskolen. I Hedensted Kommune ser vi det som en absolut kerneopgave, at gøre alle unge klar til uddannelse eller job. Det kan kun ske i et tæt samarbejde med forældrene, ” siger Ole Vind.

Hos K.S.M. Kragelund hilser man initiativet med informationsmøder for 7. klasse-elever og deres forældre velkommen.

”Vi og andre virksomheder i kommunen medvirker gerne til at højne kendskabet blandt både de unge og deres forældre til, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse og arbejde i foreksempel en produktionsvirksomhed. Det er for mig at se afgørende, at de unge bliver bedst muligt klædt på til at træffe en beslutning om uddannelse og karriere. Vi får i fremtiden hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft, og det er en fælles opgave for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, at Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence,” siger Per Møller, adm. direktør hos K.S.M. Kragelund.

Kontakter

For mere information:

Sune Sindberg, udviklingskonsulent Hedensted Kommune

Tlf.: 5171 8284

Per Møller, adm. direktør K.S.M. Kragelund Aps.

Tlf.: 5194 4191

Information om Hedensted Kommune

Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted

79 75 50 00http://www.hedensted.dk/

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Camilla Pedersen til start ved DM i Triatlon 25. juni i Juelsminde21.3.2017 14:22pressemeddelelse

Den danske triatlet Camilla Pedersen har stået for et beundringsværdigt comeback efter en voldsom ulykke i 2013. Camilla går efter sejren, når hun til sommer stiller op ved DM i Triatlon i Juelsminde. Her skal hun og de øvrige triatleter svømme 1,9 km, cykle 90 kmog løbe et halvmaraton. Camilla ved, hvad det vil sige at vinde. Hun har tidligere vundetflere EM og VM medaljer, samt som højdepunktet vundet en Ironman i 2015.”Det er fantastisk, at Camilla Pedersen stiller til start i Juelsminde den 25. juni. Det ermed til at give stævnet et stort løft, at Camilla er at finde på startlisten,” siger AndersSteffensen, triatlonkonsulent i Hedensted Kommune.DM afvikles i Juelsminde som det absolutte højdepunkt på 3 dages Triathlon Games.Fredag den 23. juni afvikles triatlon som en stafet for firmaer/hold, lørdag den 24. junigennemføres triatlon som motionsarrangement for børn og voksne, og søndag er det såelitens tur til at dyste ved DM i Triatlon.Da triatlonsporten er blevet så populær, ligger

Med julebussen hjem til Hedenstederne20.12.2016 14:23pressemeddelelse

Tirsdag havde 74 unge med tilknytning til Hedensted Kommune løst billet til en af de to julebusser, som 23. december på langs og tværs af landet sørger for, at de kommer sikkert hjem til jul hos deres familier. De to julebusser kører fra henholdsvis København og Aalborg kl. 10.30 og 11.30 og gør undervejs stop i Odense og Aarhus med afgang kl. 13.10 og 13.20. Begge busser ruller ind foran Hedensted Rådhus kl. 14.30, hvor borgmester Kirsten Terkilsen står klar til at tage imod og ønske dem god jul. Det er typisk unge, som har forladt Hedensted Kommune for at studere i de store studiebyer, som benytter sig af den gratis juletransport på årets helt store hjemrejsedag. Det er andet år, at Hedensted Kommune indsætter julebusser og første gang, at også Aalborg har fundet vej til køreplanen. ”Jeg er utrolig glad for, at så mange unge tager imod vores juletilbud, som bringer dem både hurtigt og sikkert hjem til jul. Vi gør det her i håb om, at de unge, når de har færdiguddannet sig, igen får l