Havørn med GPS-sender yngler i skov ved Holbæk

For første gang i Danmark er en havørn, der er udstyret med en GPS-sender, i fuld gang med familielivet.

Gunhild, som GPS-havørnen hedder, var den første af i alt 22 danske havørne, der som ganske ung fik en lille let GPS-sender sat på ryggen, så forskere kan følge den store rovfugls daglige færden.

Senderen har nu vist, at Gunhild har fundet en mage, og parret har rede i Audebo Amtsplantage nær Holbæk.

- Vi kan se på Gunhilds positioner, at den opholder sig meget i reden i plantagen eller meget tæt på redetræet. Gunhild har gjort yngleforsøg i to år uden held, men i år ser det lovende ud, Vi er enormt glade for, at Gunhilds GPS-sender nu giver os helt ny viden om en ynglende havørns færden i landskabet, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark, der sammen med Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet står bag ørneforskningen med GPS-sendere.

- Projektets hovedformål er at finde ud af, hvordan unge havørne spreder sig i landskabet. At vi nu har mulighed for at følge en seks år gammel havørns debut som ynglefugl er enestående. GPS-signalerne vil kunne give os svar på, hvordan en ynglende havørn færdes og jager i sit revir. Hvor langt væk flyver ørnen for at skaffe føde til ungerne? Hvor stort er yngleparrets territorium, og hvordan reagerer rovfuglene på eventuelle forstyrrelser i deres redeområde? Den slags spørgsmål kan vi forhåbentlig få et svar på i løbet af ynglesæsonen, men det kræver, at Gunhild har succes med ynglen i 2023”, siger Daniel Palm Eskildsen.

Vis hensyn og hold afstand

DOF BirdLife opfordrer besøgende i området til at tage hensyn til havørneparret i den privatejede Audebo Amtsplantage, hvor offentlig færdsel kun er tilladt på veje og skovstier, for erfaringerne viser, at ørne ikke tåler forstyrrelser, når de ruger.

- Det er vigtigt, at skovejere og besøgende viser hensyn til de ynglende ørne og holder god afstand til reden. Vi anbefaler, at man undgår ophold og forstyrrende færdsel inden for 300 meter af reden”, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

Han opfordrer også Holbæk Kommune til at tænke havørnene ind i de aktuelle planer om at placere fem 180 meter høje vindmøller i Audebo Amtsplantage.

Torsdag 20. april har kommunen indbudt til det første af to borgermøder om vindmølleplanerne, der går under betegnelsen Holbæk Nord Vindpark.

På kollisionskurs med vindmøller

På Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet er lektor Anders Tøttrup tovholder i ørneforskningen med GPS-sendere.

- I blandt andet Norge og Tyskland har man mange erfaringer med GPS-mærkede havørne. Men i Danmark har vi før GPS-projektet kun vidst lidt om, hvordan vores hjemlige havørne spreder sig i landskabet med dens mange åbne fjordområder. GPS-teknikken fortæller os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi får fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land”, siger Anders Tøttrup.

En af de første GPS-mærkede unge danske havørne blev netop dræbt i en kollision med en vindmølle på Falster. Og 31. maj 2021 afslørede GPS-senderen på ryggen af hanørnen Asvi, som i 2019 var kommet til verden i reden ved Vilsted Sø i Vesthimmerland, at også den var blevet offer for en vindmølle. Den nordjyske havørn endte sine dage, da den kolliderede med en vindmøllevinge ved Ørum Sø i Nationalpark Thy.

I april 2022 blev havørnen Svend fundet død i den tyske del af Vadehavet. Efter al sandsynlighed døde den også efter at have kollideret med en vindmølle.

To andre unge GPS-havørne er døde af fugleinfluenza, mens en af de øvrige omkomne GPS-ørne blev fundet syd for Rostock i Tyskland. Den blev obduceret, hvorpå diagnosen lød, at den var død af en blyforgiftning.

De senere års GPS-resultater viser blandt andet, at unge danske havørne primært opholder sig i større vådområder, der huser et rigt liv af vandfugle.

Først i fire-fem årsalderen bliver havørne kønsmodne, danner par og får kløerne over egne jagtmarker.

FAKTA OM GPS-ØRNENE

Havørne-unger skal være 50-60 dage gamle, før de er store nok til at få påmonteret en GPS-sender.

Senderen vejer 73 gram, mens selen vejer 8 gram.

Hver 30. minut fortæller senderen med meters nøjagtighed, hvor dens bærer befinder sig.

Den fortæller også om ørnens fart og flyvehøjde.

Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.

Forskningen er spredt geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS.

Man kan følge de mærkede havørnes bevægelser på kortet over GPS-ørnene her GPS ørn (dof.dk)

FAKTA OM HAVØRNEN

Med et vingefang på op imod 240 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl.

Hunnen kan veje op imod 7 kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring 5 kilo.

Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.

I 1995 begyndte havørnen på ny at yngle i Danmark efter 100 års fravær.

Havørnen er i dag i fremgang i alle lande i Nordeuropa.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark.

For hvert ynglepar har DOF BirdLife udpeget en såkaldt redekoordinator, som samler oplysninger om det pågældende ørnepar.

I årene 1996-2022 er der fløjet mindst 1.525 havørne fra rederne i Danmark fra flere end 150 forskellige redeområder.

I 2022 var der 151 ynglepar i Danmark.