Udenrigsministeriet

Havkøkkenhaver: Fiskeriministerens opfordring til kommuner møder opbakning

Del

I forbindelse med den kommende havplanlov vil fiskeriminister Eva Kjer Hansen opfordre landets kommuner til at udpege kystnære områder til rekreative formål som havkøkkenhaver. Og ministerens forslag blev mødt med bred opbakning på dagens interessentmøde.

Der findes allerede havkøkkenhaver i seks danskere kommuner, men står det til fiskeriminister Eva Kjer Hansen, så skal endnu flere danskere få øje på havets ressourcer og lære at udnytte dem – eksempelvis i havkøkkenhaver.

”Der findes så mange ressourcer i de danske farvande og med havkøkkenhaver får danskerne en mulighed for selv at kunne dyrke eksempelvis muslinger eller tang til eget forbrug. Det findes allerede flere steder rundt om i landet, men jeg vil gerne have det udbredt til langt flere kommuner og derfor har jeg bedt om at få det med som en del af den kommende havplanlov,” fortæller fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

I forbindelse med den kommende havplanlov vil fiskeriministeren opfordre landets kommuner til at udpege kystnære områder til rekreative formål som eksempelvis havkøkkenhaver. Og det var en opfordring som Lollands Borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), tog positivt imod på dagens interessentmøde i København.

”Vi er en kommune med over 300 kilometer kyststrækning, så det giver god mening for os at kigge nærmere på det her. Vi har i forvejen fokus på bæredygtig energi og bæredygtig fødevare og der passer havkøkkenhaver godt ind,” pointerer Lollands borgmester, Holger Schou Andersen.

I dag fik Holger Schou Andersen mulighed for at se foreningen Maritime Nyttehavers testanlæg på Kalvebod Brygge i København som en del af et arrangement for interessenter fra bl.a kommuner, fonde og organisationer.

Ministerens ønske om at udbrede konceptet omkring havkøkkenhaver til hele Danmark, skal ses i lyset af, at 78 ud af landets 98 kommuner er kystkommuner, og over halvdelen af Danmarks befolkning bor under fem kilometer fra kysten og netop nærheden er vigtig i det videre arbejde, pointerer Søren Møller, formand for organisationen Collective Impact.

”Det skal både komme oppefra i form af enklere regler og nedefra i form af folkeligt engagement. Det skal ikke bare være en forening, hvor det handler om at høste. Det handler også om at fortælle og forholde sig til den natur vi har lige rundt om os og skabe nogle oplevelser sammen”, siger Søren Møller og får tilslutning fra fiskeriminister Eva Kjer Hansen:

”Det er jo helt fantastisk, at vi i virkeligheden her har en afgrøde, som vi alle sammen kan dyrke. Og som vi bare kan gå ud i havet og hente, når vi får lyst til det. Jeg ser gerne, at muslinger og tang fra havkøkkenhaver bliver den nye generations livretter.

FAKTA:
I havkøkkenhaver kan borgere dyrke fx muslinger og tang, ligesom man dyrker en køkkenhave på landjorden.

Der er 6 etablerede havkøkkenhaver i Danmark, heraf 4 i Limfjorden.

Flere nye initiativer er på vej over hele landet.

Muslinger mv. fra havkøkkenhaver er til eget brug må ikke omsættes.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet