Havets historie skal skrives om
Urhavet. Fuld af først ingenting, siden af mystiske væsener, som for længst er uddøde. Hvordan kunne den udvikling foregå?
Alger er et godt bud på et svar, hvis man kun må svare med et ord. Der har naturligvis været flere afgørende aktører og processer, der har styret livet frem til det, vi kender i dag, men da algerne indtog scenen, skete der markante forandringer.
Nu viser et nyt studie, at det allerede skete for 1400 millioner år siden – 600 millioner år tidligere end hidtil antaget.
Klipper i Kina er et vindue til fortiden
– Det betyder, at i hvert fald nogle marine økosystemer dengang fungerede på en måde, der kan sammenlignes med nutidens, og så må vi skrive havets historie om, siger Don E. Canfield, professor og forskningsleder med speciale i havets kemi og dens rolle for livets udvikling på Jorden.
Sammen med forskerkollegerne har han undersøgt nogle sten fra det nordlige Kina, der er 1400 millioner år gamle, og som i dag indeholder fossile rester af alger.
Der var liv på Jorden for i hvert fald 3,8 milliarder år siden, men der gik meget lang tid, før de marine økosystemer begyndte at ligne dem, vi kender i da
Først da nogle små mikroorganismer, cyanobakterierne, dukkede op, kom der skred i udviklingen.
Som de første organismer på Jorden producerede de ilt via fotosyntese (ligesom planter og alger gør i dag) og banede dermed vejen for iltforbrugende organismer, fx dyr og senere mennesker.
– Nogle af disse iltforbrugende organismer var alger, som også producerede ilt via fotosyntese. De var mere effektive end cyanobakterierne, og da de dukkede op, bragte de havene et skridt tættere på de marine økosystemer, som vi kender i dag, siger Don E. Canfield.
Gang i havets vigtige kulstofpumpe
I nutidens have er alger (med lidt hjælp fra cyanobakterier) grundlaget for alt andet liv i havene, bl.a. fordi de udgør en vigtig fødekilde. Derudover udgør de grundlaget for havenes kulstofpumpe, der trækker CO2 ud af atmosfæren og videre til dybhavet. Det sker fx, når algerne og de organismer, der lever af dem, dør og synker ned på havbunden.
I den proces fjerner de også ilt fra vandet, og deres enorme produktivitet får således afgørende indflydelse på havets kemi.
– Urtidens cyanobakterier drev også en kulstofpumpe af en art, men cyanobakterier er små, og deres kulstofpumpe var formentlig meget mindre effektiv end algernes, siger Don Canfield og fortsætter:
– Da algerne kom, begyndte de at cirkulere kulstof og næringsstoffer i havet på en måde, der minder om den måde, det foegår på i dag. Og det peger vores studier på, skete 600 millioner år tidligere end hidtil antaget.
Dominerende livsform
Alger er såkaldte eukaryoter; deres celler er pakket med avanceret indhold som fx cellekerne med DNA, mitokondria og grønkorn, som tager sig af fotosyntesen i planter. I dag er eukaryoter den dominerende synlige livsform på Jorden, hvor alle dyr og planter er eukaryoter. Blandt os lever også prokaryoter; tænk fx på bakterierne.
De første livsformer på Jorden var simple prokaryoter. Deres aktivitet sørgede for, at liv kunne udvikle sig på Jorden, men de kunne ikke danne komplekse organismer med mange forskellige celletyper, som eukaryoterne kan.
Algernes evolution i havene var altså et afgørende skridt frem mod udviklingen af den eukaryot-dominerede verden, vi lever i i dag.
Om studiet:
Det videnskabelige studie bygger på analyser af molekylære rester af fossilerede alger – såkaldte biomarkører. De er fundet i Xiamaling-formationen i Kina og afslører, at der fandtes både grønne og røde alger for 1400 millioner år siden.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Precambrian Research.
Udover Don E. Canfield har forskere fra Research Institute of Petroleum Exploration and Development, China National Petroleum Corporation, bidraget til studiet.
Kontakter
Professor og leder af Nordic Center for Earth Evolution, Don E. Canfield https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/donald-e-canfield
birgitte svennevigkommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Hvordan hjælper vi dem, der ikke selv kan få børn?17.4.2024 11:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling - og perspektiver og muligheder i fremtiden.
Professor i sundhedsøkonomi med fokus på almen praksis12.4.2024 08:48:10 CEST | Pressemeddelelse
Line Bjørnskov Pedersen er udnævnt til professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun er tillige ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Esbjerg.
Prestigefyldt ERC- bevilling til forskning i at fjerne PFAS fra kroppen11.4.2024 13:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Tina Kold Jensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, får et ERC Advanced Grant på 2,5 millioner euro til at undersøge, om medicin kan fjerne PFAS hos mennesker udsat for høj eksponering af de sundhedsskadelige kemikalier, der optages i tarmen og ophobes i kroppen.
Professor og forskningsleder Kim Houlind er ny institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet10.4.2024 10:54:45 CEST | Pressemeddelelse
1.maj skifter Kim Houlind den ene stol ud med en anden. For de seneste 7 ½ år har Kim været cheflæge på Karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus (Sygehus Lillebælt) sammen med rollerne som professor og koordinerende forskningsleder. Men lige om lidt kan han altså tilføje titlen af institutleder til sit CV.
Robotsommerskole i Odense fortsætter med at bringe nogle af verdens største robottalenter til Danmark9.4.2024 10:38:42 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 har International Elite Summer School in Robotics and Entrepreneurship i Odense hvert år samlet nogle af verdens bedste studerende inden for robotteknologi til et par ugers sommerskole på Syddansk Universitet. Takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden er der nu økonomi til tre år mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum