Havens hovedbrud: Det spørger haveejerne om i maj

Kan jeg bruge komposten fra genbrugspladsen i mine højbede?

- Komposten fra genbrugspladsen kan fint bruges som jordforbedring, men ikke til at dyrke direkte i. Hvis ikke det blandes op med almindelig havejord, er det for stærkt, og små planter svides nemt og vil visne i den rene kompost, siger Louise Møller.

Til nye højbede kan man selv lave en blanding, hvor cirka halvdelen består af havejord (dog ikke kraftig lerjord), en fjerdedel kompost og en fjerdedel sand. Alternativt kan man købe højbedsmuld. Det er en god idé at tilføre kompost hvert år. Det gøres ved at lægge 5 cm på hvert forår og vende det ned i det øverste jordlag.

Mange er også i tvivl, om de risikerer at få ukrudtsfrø med i komposten fra genbrugspladsen.

- Komposteringen sker ved så høje temperaturer, at ukrudtsfrøene dør. Der kan selvfølgelig komme mælkebøttefrø flyvende til, når komposten ligger på genbrugspladsen, men sandsynligheden for at få problematisk ukrudt ind den vej er ikke større, end de frø der ellers flyver ind over hækken i haven, siger Louise Møller.

Hvorfor spirer frøene ikke?

Der kan være flere årsager til, at frø ikke vil spire. Frøene kan være blevet for gamle, være opbevaret forkert eller ramt af svampeangreb.

- I langt de fleste tilfælde har det dog noget med de fysiologiske forhold at gøre. Jorden kan være kold, for tør eller for våd, når frøet sås. Er jorden tør, har spiren svært ved at bryde sin frøskal, så der er brug for fugtighed, for at den kan spire. Derfor er det en god idé at køre vandkanden hen over den rille, der skal sås i, så frøet kommer til at ligge i fugtig jord, forklarer Louise Møller.

At frø ikke spirer, kan også skyldes, at de er for gamle. Det kan man undersøge med en spiretest.

- Læg frøene på lidt vådt vat og læg husholdningsfilm over. Vent og se, om frøet er spiret efter fire-fem dage. Er der liv i frøet, kan man regne med at resten af posen også er god nok, og ellers er de for gamle. Metoden gælder for langt de fleste frø. Enkelte typer staudefrø har brug for kulde for at kunne spire. Det vil de have fået, hvis man køber frøene i en butik, men ikke hvis man selv har høstet dem. Manglen på kulde kan ikke afsløres i en spiretest, så der skal man slå op, om den specifikke art har brug for kulde, siger Louise Møller.

Hvorfor blomstrer mine tulipaner kun én gang?

- Det er desværre et kendt problem, at mange nyere tulipansorter kun blomstrer de første år, efter de er lagt. De følgende år kommer der kun blade og ingen blomster, og til sidst forsvinder de helt. Mange haveejere undrer og ærgrer sig, når de har brugt mange penge på at købe tulipaner, men det er desværre et problem, der er kommet med de nye tulipaner med changerende farver, fyldte blomster og frynsekant, som har mistet evnen til at formere sig. I langt de fleste tilfælde skal man derfor opfatte tulipaner som en engangsfornøjelse, siger Louise Møller.

Tulipaner formerer sig ved sideløg, men de nye og meget forædlede sorter har mistet denne evne, fordi der ikke længere er kraft nok i løget til at danne sideløg, og blomstrer derfor kun det første år - måske andet år med, hvis man er heldig. En lille gruppe tulipaner er dog stabile og kommer gerne igen. Det gælder for eksempel ’Pink Impression’, ’Spring Green’ og ’Ronaldo’, ’Purissima’.

- Man kan ikke gøre noget for at redde et tulipanløg, der ikke vil blomstre mere. Så det gælder om at nyde blomsten og sætte nye løg til efteråret. Sådan er det blevet med langt de fleste slags tulipaner, siger Louise Møller.

På Haveselskabet.dk kan du finde en guide til at få glæde af dine tulipaner i mange år og en række robuste sorter, som blomstrer i mange år. Læs mere på: Haveselskabet.dk/stabile-tulipaner

Om Haveselskabets rådgivning

• Haveselskabets rådgivningen tager imod spørgsmål fra medlemmer hele døgnet året rundt. Travlest er der i have-højsæsonen fra 1. marts-1. november.
  
  
• Et udvalg af de nyeste spørgsmål kan hver måned læses i Haveselskabets medlemsmagasin Haven og på Haveselskabet.dk.
  
  
• I år sætter Haveselskabet fokus på de oftest stillede spørgsmål i rådgivningen, så haveejere over hele landet kan få den bedste vejledning til de spørgsmål, der år efter år fylder mest.
  
  
• I Haveselskabets rådgivning sidder to dygtige havefaglige rådgivere, som kan svare på det meste. I nogle tilfælde sender de dog spørgsmål videre til eksterne eksperter med særlig viden indenfor det emne, der spørges til, for at sikre det bedste svar.
  
  
• Haveselskabet, som har rødder helt tilbage til 1830, har tilbudt professionel hjælp til haveejerne gennem årtier, og har siden 1963 drevet Haveselskabets rådgivning