Transportministeriet

Havarikommission advarer mod lås på lommevogn

Del
Havarikommissionen sendte fredag en advarsel til deres europæiske samarbejdspartnere om, at lås til godsvogn kan udløses selvom den ikke er defekt. Stadig forbud mod lastbiltrailere over Storebælt.

Efter hændelsen på Storbælt sidste onsdag, hvor en lastbiltrailer ikke sad rigtigt fast på en godsvogn, har Havarikommission arbejdet med at klarlægge årsagen. Arbejdet fortsætter, men Havarikommissionen har efter en test af den brugte låsetype valgt at udsende en såkaldt safety alert til de andre europæiske sikkerhedsorganisationer.

Havarikommissionen har konstateret, at lommevognens (skamlens) lås i enkelte af de gennemførte test ikke havde nogen eller kun havde begrænset låseeffekt ved træk i lodret retning, selv om låsen var i korrekt låsestilling og skamlens lås var velfungerende, vedligeholdt og smurt som foreskrevet. Låsen er ikke den samme type, som ved den store ulykke i 2019

- Havarikommissionens opgave er at undersøge hændelsen grundigt, så vi kan få helt klarhed over, hvad der er årsagen. Når de som her opdager en mulig fare, skal de selvfølgelige hurtigst muligt dele den viden. Der er stadig rigtig mange spørgsmål, der skal besvares, men det står helt fast, at den her type vogn ikke skal ud på Storebælt igen uden, at der er helt styr på sikkerheden, siger transportminister Benny Engelbrecht

Siden hændelsen sidste onsdag har der været forbud mod at køre lastbiltrailere over Storebælt på lommevogne. Dette forbud bliver nu udvidet til resten af Danmark.

- Det er altid virksomhedernes ansvar, at sikkerheden er i orden, og myndighedernes ansvar at følge op. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at Trafikstyrelsen tager det her ekstra skridt. Samtidig vil jeg også sige, at der er rigtig meget, som vi fortsat skal have undersøgt. Det er jeg meget optaget af bliver gjort grundigt og rigtigt med inddragelse af alle relevante input – og med løbende orientering af transportordførerne og offentligheden, siger Benny Engelbrecht.

Nøgleord

Information om Transportministeriet

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K

41 71 27 00http://www.trm.dk

Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye