Hårdtarbejdende danskere passer bedre på helbredet
11.7.2022 10:16:17 CEST | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Håndværkeren og rengøringsassistenten er blevet væsentligt bedre til at søge hjælp hos en fysioterapeut eller kiropraktor, når kroppen siger fra. I 2021 modtog de 425.000 medlemmer, der er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning, 411.000 behandlinger. Det udgør en stigning på 42 procent i forhold til 2017.
”Udviklingen vidner om et stigende fokus på at holde sig sund, rask og funktionsdygtig, og det er en vigtig forudsætning for at få et langt og godt arbejdsliv,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for kunder og kundeservice i PensionDanmark.
Slipper for en tur til lægen
Det er især muligheden for at booke behandling direkte hos en fysioterapeut eller kiropraktor uden at skulle forbi lægen og skaffe en henvisning eller selv at skulle betale for behandlingen, som PensionDanmarks medlemmer benytter.
Medlemmerne har ofte en hverdag, der stiller krav til fysikken, da de typisk er håndværkere, ansatte i mejeri, gartneri og transport- og lagerbranchen samt medarbejdere inden for servicefag som rengøring, hotel og restauration.
”Uanset hvad man er beskæftiget med, kan det i værste fald true arbejdsevnen på sigt, hvis man ikke kan bevæge sig uden smerter og gener. Men har man fysisk krævende arbejde, understreger det vigtigheden af at søge hjælp, inden smerterne udvikler sig til noget mere alvorligt,” påpeger Flemming Tovdal Schmidt.
Han håber, at endnu flere vil benytte mulighederne i sundhedsordningen fremadrettet.
”Der er store økonomiske og menneskelige omkostninger forbundet med en langtidssygemelding for både den enkelte medarbejder, arbejdsgiveren og samfundet. Derfor vil vi gerne opfordre alle medlemmer til at søge rettidig hjælp,” siger Flemming Tovdal Schmidt.
Fakta:
• Medlemmerne af PensionDanmarks sundhedsordning modtog i 2021 411.129 behandlinger gennem ordningen. Behandlingerne var fordelt på 52.863 personer.
• Antallet af behandlinger afspejler en stigning på 42 procent siden 2017. I samme periode er andelen af medlemmer, der får behandling gennem ordningen steget fra 9,7 til 12,4 procent.
• Størstedelen af behandlingerne i 2021, 59 procent, blev foretaget af fysioterapeuter, mens 40 procent foregik hos en kiropraktor. I to tredjedele af behandlingerne blev ryggen angivet som årsag, mens arme og ben var årsag til henholdsvis 17 og 12 procent af behandlingerne.
• Sundhedsordningen omfatter desuden gratis adgang til videokonsultationer hos læge og psykolog samt hjælp til hurtig udredning.
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder


Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Stor stigning i udbetalingerne til nye pensionister i 202526.2.2026 07:55:58 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige udbetaling til medlemmer, der gik på pension i 2025, steg med 13,7 procent. Det viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
PensionDanmark og CapMan udvikler 500 nye boliger i Rødovre2.2.2026 13:48:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og CapMan Real Estate sætter gang i udviklingen af knap 500 boliger i det nye spirende byområde Gartnerbyen.
Flere penge mellem hænderne til 994 pensionister i Aabenraa Kommune29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe pensionister i PensionDanmark får flere penge mellem hænderne fra nytår. I gennemsnit vokser udbetalingerne med 5,7 procent eller omkring 2.800 kr. om året.
PensionDanmark køber ejendomme i Bella Kvarter22.12.2025 08:04:25 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber to ejendomme med kontor og hotel i København af ejendomsudvikleren Skanska A/S.
PensionDanmark køber kontorejendom i Valby18.12.2025 12:52:28 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er mangeårig lejer af den nyindkøbte ejendom på Gammel Køge Landevej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
