Hård kritik af justitsministeren på samråd i dag
Retsordførerne fra SF og Konservative synes ikke, at de er blevet ordentligt informeret om problemerne i Kriminalforsorgen. Derfor havde de kaldt justitsministeren i samråd på Christiansborg i dag.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Mai Mercado (K) mener, at de som en del af forliget bag flerårsaftalen burde være blevet bedre orienteret om personalemanglens konsekvenser på et møde i september 2022.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) sagde: ”Regeringen har tilbageholdt oplysninger om, at der mangler 20 procent af vagtdækningen, og at der er iværksat en krisepakke i Kriminalforsorgen.”
Mai Mercado (K) fulgte op: ”Det er en alvorlig sag, når vi ikke får de informationer, som vi har krav på.”
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarede sig med, at det var en anden regeringen, som havde ansvaret i september, og at han ikke var minister dengang.
Han håber til gengæld, at flerårsaftalen snart kommer tilbage på sporet. En række af aftalens initiativer er sat på pause, fordi der mangler finansiering. Det gælder blandt andet aftalens elementer om at stoppe personaleflugten ved at styrke faglighed og indflydelse for den enkelte betjent.
”Jeg håber, at vi inden for kort tid får skabt sikkerhed om flerårsaftalen. Det er et fælles politisk ansvar. Der er jo en række partier, som er bakket ud af finansieringen af aftalen,” sagde Peter Hummelgaard og slog de positive toner an: ”På den lange bane er det min forventning, at flerårsaftalen vil virke.”
Det faldt dog ikke i god jord hos Mai Mercado: ”Hvornår stopper ministeren med at stikke blår i øjnene på offentligheden, om at situationen i Kriminalforsorgen er ved at blive forbedret? Det er den jo tydeligvis ikke. Belægget vil stige yderligere i år. Det vil sige, at den mangel på pladser og betjente som vi ser nu, kun bliver værre.”
Karina Lorentzen Dehnhardt var enig: ”Det er en katastrofe. Det er vanvittigt, hvad vi udsætter personalet for. Hvornår når vi grænsen? Vil ministeren bare presse flere indsatte ind til et personale, som er nedslidt i forvejen med yderligere personaleflugt til følge?”
Peter Hummelgaard anerkendte, at det en alvorlig situation: ”Vi er nået et punkt, hvor det er svært at få vagtplanerne til at holde sammen og nej, det løser vi ikke med et fingerknips. Men vi har øget belønningen til de betjente, som tager en ekstra tjans og vi har åbnet pop-up-skoler,” sagde han.
48-timer-reglen
Justitsministeren blev også spurgt, om det vil være muligt at fravige reglerne om 48-timer for på denne måde at øge arbejdsudbuddet i Kriminalforsorgen.
Ministeren lovede at vende tilbage med et skriftligt svar.
Se samrådet her.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
