Har du også set de tomme boliger?

Del
I Apotekervænget i Sakskøbing Boligselskab står en række boliger tomme, og det har fået flere personer til at henvende sig, for at høre om boligerne kan lejes. Det kan de ikke, og det er der en god forklaring på, fortæller formand for Sakskøbing Boligselskab, Lene Rørholt.
Apotekervænget
Apotekervænget

’Der er mangel på boliger på Lolland, så jeg kan godt forstå, at vi får henvendelser om leje, når nu man kan se, at nogle af boligerne i Apotekervænget står tomme,’ siger formand for Sakskøbing Boligselskab, Lene Rørholt.

De tomme boliger skyldes dog, at beboerne er midlertidigt genhuset, fordi man skal i gang med en større renovering af boligerne. Og beboerne kan ikke bo der, mens renoveringen står på.

Etapevis renovering

Lige nu er det lokale fagentreprenører, der står for renoveringerne i to stueboliger, der er prøveboliger for den kommende ombygning af 24 stueboliger til fuldt tilgængelige boliger.

De fire blokke med i alt 132 boliger er bygget i fire etaper over en periode på otte år. Det betyder, at der er brugt forskellige byggemetoder til hver blok, og derfor er det nødvendigt at lave to prøveboliger forud for den samlede renovering, der vil ske etapevis.

’Det er en større omgang vi skal i gang med, og det er naturligvis en stor forandring for vores beboere at skulle genhuses for en periode. Men renoveringen er afgørende for, at vi kan sikre sunde og tidsvarende boliger i fremtiden,’ siger Lene Rørholt.

24 af stueboligerne skal ombygges til fuldt tilgængelige boliger. Det betyder, at de både får niveaufri adgang fra have og hoveddør og at boligerne gøres tilgængelige indvendig, fx uden dørtrin og med brede døre, så det er muligt at komme ubesværet rundt i kørestol eller med rollator. Derudover får de sidste 20 stueboliger adgang til egen have/terrasse, dog uden samme tilgængelighed.

1. og 2. sals boligerne får udskiftet vinduer og altandøre. Og derudover bliver der skiftet tagbelægning på alle tage, og alt isolering i taget opgraderes til nyt og bedre virkende. Der sker også ændringer i landskabet på de grønne arealer med nyt stisystem, så også plænen mod åen kan udnyttes til alles glæde.

Byggeriet begynder i anden halvdel af 2023.

Kontakter

Tina OldrupForretningsfører, afdelingskontoret SakskøbingAfdelingskontoret i Sakskøbing, Boligkontoret Danmark

Tlf:23 39 46 67tini@bdk.dk

Billeder

Apotekervænget
Apotekervænget
Download
Igangværende renovering på Apotekervænget
Igangværende renovering på Apotekervænget
Download

Information om Sakskøbing Boligselskab

Sakskøbing Boligselskab



Sakskøbing Boligselskab er et alment boligselskab med mere end 600 boliger beliggende i og omkring Sakskøbing, Radsted og Guldborg.

Sakskøbing Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 30.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Sakskøbing Boligselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sakskøbing Boligselskab

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye