UrbanWineBox

Har du 1 million kroner, har vi to flasker vin til påskebordet…

Del

Den danske vinkælder- og onlineshop, UrbanWineBox, sætter to flasker ekstremt eksklusive Bordeaux-vine fra Saint-Émilion på auktion. Samlet mindstepris er lige godt en million danske kroner.

Mathias Axel Laugesen, adm. direktør, UrbanWineBox
Mathias Axel Laugesen, adm. direktør, UrbanWineBox

UrbanWineBox, der er en 100 pct. danskejet virksomhed, opbevarer knap 60.000 eksklusive flasker vin for danske og udenlandske kunder i en armeret og atombombesikret beskyttelsesbunker under Carlsbergs tidligere bryggeri i Carlsbergbyen.

To af de allermest interessante flasker, ser nu dagens lys og bliver sat på auktion.

“Et af vores medlemmer har bedt os om stå for salget via vores online-shop. De to flasker vin bliver bortauktioneret til en samlet mindstepris på lige godt en million,” siger Mathias Axel Laugesen, der er adm. direktør i UrbanWineBox. “De ville helt sikkert vække opsigt ved en påskefrokost eller til en konfirmation, men det mest realistiske er nok, at de ikke skal nydes foreløbig. Der er både mange års lagring og yderligere økonomisk gevinst i dem endnu.”

Det drejer sig om to Melchiorflasker på hver 18 liter. Vinene er fra Château Cheval Blanc i Saint-Émilion i Bordeaux.

“Cheval Blanc er én ud af bare fire vinproducenter i området, der har gjort sig fortjent til den højeste rang som Premier Grand Cru Classé A. De to flasker er fra henholdvis 2000 og 2005,” fortæller Mathias Axel Laugesen.

Det faktum, at vinen er tappet på store 18-liters flasker, er med til gøre dem endnu mere attraktive og sjældne. Vin ældes både bedre og langsommere på store flasker, så selvom vinene allerede nu er ratet højt hos den internationalt anerkendte Robert Parker Wine Advocate (99/100 og 100/100), kan de i princippet lagres i op til 100 år og bare stige i værdi.

Buddene på Château Cheval Blanc 2005 starter ved 468.750 kr inkl. moms. Den fem år ældre flaske har et startbud på 562.500 kr. ink. moms - eller nogenlunde det samme som en fabriksny BMW 330i Sedan Sport Line. Men i modsætning til bilen, mister vinen ikke værdi, når den bevæger sig ud over kantstenen.

“Vi oplever flere og flere, der ikke køber vin for at nyde den her og nu, men ser det som en investering på lige linje med guld, aktier og ædelstene. Da begge flasker bare bliver bedre og bedre og mere økonomisk attraktive som tiden går, er jeg ikke bleg for at kalde det for en helt unik investeringsmulighed,” siger Mathias Axel Laugesen.

Interesserede købere kan ved forudgående aftale besigtige de to flasker.

Nøgleord

Kontakter

Mathias Axel Laugesen, adm. direktør, UrbanWineBox tlf. 8190 9036

Billeder

Mathias Axel Laugesen, adm. direktør, UrbanWineBox
Mathias Axel Laugesen, adm. direktør, UrbanWineBox
Download
Château Cheval Blanc 2005 og 2000
Château Cheval Blanc 2005 og 2000
Download
Château Cheval Blanc 2005 og 2000
Château Cheval Blanc 2005 og 2000
Download

Links

Information om UrbanWineBox

UrbanWineBox
Ny Carlsberg Vej 80
1799 København V

http://www.urbanwinebox.com

UrbanWineBox er en 100 pct. danskejet virksomhed, der opbevarer 60.000 eksklusive vine for danske og udenlandske kunder. Det sker under optimale betingelser i en armeret og atombombesikret bunker under Carlsbergs tidligere bryggeri i Carlsbergbyen. Derudover driver UrbanWineBox en onlineshop, hvor kunderne kan købe og sælge eksklusiv vin.

Følg pressemeddelelser fra UrbanWineBox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.