Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild
23.9.2021 08:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Det har intet med alkohol at gøre, når Kvickly og SuperBrugsen onsdag den 29. september inviterer til Happy Hour landet over. Det handler derimod om bekæmpelse af madspild.
kl. 19.00 og frem til lukketid sættes alle madvarer med kort holdbarhed ned med yderligere 50%. Varerne vil bære et gult klistermærke, så de er nemme at gå på jagt efter i butikkerne.
Kædedirektør i Kvickly, Torben B. Andersen, uddyber:
"For mange af vores kunder er det en helt naturlig del af indkøbsturen lige at kigge forbi ’Red maden’-køleren. Med Happy Hour vil vi gerne gøre det ekstra attraktivt at lægge madvarer med kort holdbarhed i kurven. Og vi håber da også, at vi med Happy Hour får skabt et par nye madspildsentusiaster, så vi i fremtiden helt kan undgå madspild." Torben B. Andersen siger samtidig, at mange af varerne kan fryses ned, hvis man ikke kan nå at få dem spist inden udløbsdato.
I dag udgør madspild 1,2% af Coops samlede omsætning. Målsætningen er, at der i 2025 ikke går noget mad til spilde i Coop. Det forventer både Coop og kunderne, forklarer SuperBrugsens kædedirektør, Jesper Gottschalck Bjerring:
"Madspild scorer højt, når vi spørger forbrugerne, hvilke udfordringer dagligvarehandlen skal gøre en ekstra indsats for at løse. Og vi er enige. Det giver ingen mening at smide mad ud - hverken klimamæssigt eller økonomisk. Derfor arbejder vi hele tiden på at finde nye måder at minimere madspild, og nu forsøger vi os altså med Happy Hour og endnu lavere priser," siger Jesper Gottschalck Bjerring.
Ovenpå Happy Hour vil Coop indsamle erfaringer fra aftenen. Happy Hour er således både en fest, men også en test af konceptet.
Om Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen
- Alle nedsatte fødevarer med kort holdbarhed sættes yderligere ned med 50% fra kl. 19 og til butikken lukker.
- Rabatten fratrækkes manuelt ved kassen. Det er ikke muligt at få rabatten, hvis man betaler med Scan&Betal i Coop appen.
Fakta om danskernes madspild
- De fleste smider jævnligt mad ud. Kun 16 procent svarer i en undersøgelse fra sommeren 2021, at de aldrig smider mad ud (Coop Analyse, juni 2021)
- Det er særligt brød og grøntsager, der ender i skraldespanden, men også madrester fra tidligere måltider, pålæg og frugt ryger ofte ud (Coop Analyse, juni 2021)
Se undersøgelsen her
Coops arbejde med madspild
- Flere end 400 af Coops butikker samarbejder med madspildstjenesten TooGoodToGo, så kunder i hele landet kan købe ”lykkeposer” med gode fødevarer, der er tæt på udløbsdato.
- Coops distributionscentre samarbejder med Fødevarebanken, som bringer mad, der ellers ville være gået til spilde, ud til f.eks. herberger og væresteder.
- 245 af Coops butikker donerer mad til Stop Spild Lokalt op til jul og nytår. Det bliver til i alt 200 tons mad hvert år.
- ’Red maden’-kølere har siden 2013 været fast inventar i alle Coops butikker - samme år som Coops madspildsmanifest blev lanceret.
- Coop er med i den frivillige aftale om reduktion af madspild ’Danmark mod Madspild’.
- På klimagladmad.dk giver Coop gode råd til, hvordan madspild mindskes og opskrifter på klimavenlig mad.
Kontakter
Kædedirektør i Kvickly, Torben B. Andersen, 2053 5274
Kædedirektør i SuperBrugsen, Jesper Gottschalck Bjerring, 2677 0301
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Lille ny københavnsk chokoladeproducent kommer ud i 300 butikker27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere. Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen samt udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Lille århusiansk fødevareproducent kommer ud i knap 300 butikker24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu, som en del af Irma-vareserien, rykker ind på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Coop sænker priserne på over 200 mejeri-varer10.2.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Thise Mejeri investerer Coop i prisfald på økologisk mælk
Åbningsdag for ny 365discount ved Diget nærmer sig2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 07.00 åbner den splinternye 365discount ved Diget i Glostrup. Der vil være gaveposer til de første 50 kunder i køen og gratis kaffe til alle fra 06.15 – 09.30.
I dag starter Coops nye medlemsbonus: 5% på alt frisk frugt & grønt27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag får Coops mere end to millioner medlemmer 5 % bonus på alt frisk frugt og grønt i SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen – en af de hidtil største bonusforhøjelser i Coops historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

