Hans Jensen Lubricators vinder DI Aalborgs PraktikPladsPris 2019
26.3.2019 15:09:57 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det er en del af vores virksomheds DNA at uddanne dygtige unge mennesker til industrien. Det er ganske enkelt nødvendigt for at vi kan få de medarbejdere, vi har brug for, siger Hans Peter Jensen, bestyrelsesformand i Hans Jensen Lubricators A/S.
I øjeblikket beskæftiger Hans Jensen Lubricators A/S 13 lærlinge og elever ud af en samlet medarbejderstab på 70. Virksomheden har blandt andet investeret i professionelle undervisningsfaciliteter og moderne testanlæg, som giver de unge de retter kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked. Derudover betaler virksomheden for alle nødvendige hjælpemidler til de studerende, der også kan søge legater ved virksomhedens jubilæumsfond til udlandsrejser m.m.
Virksomheden samarbejder også med folkeskolerne i området blandt andet ved at åbne dørene for praktikbesøg og ved at lave ”jobdating” mellem skoleelever og egne lærlinge. Alt sammen for at øge interessen for en faglig uddannelse.
Endelig gør virksomheden en stor indsats for at bygge bro mellem universiteterne til erhvervslivet. Hans Jensen Lubricators A/S har hele tiden studentermedhjælpere og praktikanter fra universitetet. Og har sågar haft en ErhvervsPhD-studerende i virksomheden ifm. et forskningsprojekt.
- Hans Jensen Lubricators er et fantastisk forbillede for det nordjyske erhvervsliv. For selvom det går den rigtige vej, så har vi fortsat et stort arbejde foran os, hvis der skal være praktikpladser nok til fremtidens faglærte. Hans Jensen Lubricators har prioriteret deres lærlingeprogram højt, og gennem årene har de uddannet hundredevis af dygtige faglærte til industrien, siger Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg.
Fakta om Hans Jensen Lubricators
Hans Jensen Lubricators A/S blev grundlagt i 1917 på Kastrupvej på Amager. Oprindeligt lavede virksomheden vandingsanlæg til gartnerrier. Kort efter grundlæggelsen gik man dog over til at lave smøresystemer til skibsmotorer, som virksomheden i dag er kendt for i hele verden. Familievirksomheden har haft hovedsæde i nordjyske Hadsund siden 1970, og har siden etableret datterselskaber i Singapore og Shanghai. Virksomheden ejes og ledes i dag af 4. generation i lige linje efter grundlæggeren Hans Peter Jensen.
Fakta om DI’s PraktikPladsPris
DI Aalborg uddeler både i 2019 og 2020 en pris til den virksomhed, der gør en helt særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte.
Der var fem nominerede virksomheder til prisen i år: Hans Jensen Lubricators A/S, Aviatec Friction Welding ApS, Actas A/S, NB Ventilation A/S og HMK Bilcon 2017 A/S.
De nominerede er fundet blandt DI Aalborgs ca. 700 medlemsvirksomheder i Mariagerfjord-, Rebild-, Vesthimmerlands-, Aalborg- og Jammerbugt Kommune, som alle har haft mulighed for at indstille sig selv eller andre til prisen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ditte Rieland Hansen, tlf. 2246 7822 eller mail dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

