Hanne Lene Haugaard genvalgt til DGI’s hovedbestyrelse
Hanne Lene Haugaard arbejder ikke bare for idrætsforeningerne: Hun brænder for dem. Det var derfor en glad sønderjyde, der sikrede sig to år mere i DGI’s årsmøde efter et kampvalg ved DGI’s årsmøde 14. november i Svendborg.
”Jeg elsker at være aktiv i DGI, hvis fornemste opgave er at være med til at fremme danskernes sundhed – både fysisk og mentalt. Med genvalget kan jeg fortsat være med til at sætte rammen om de mange fantastiske idrætsforeningers arbejde, og samtidig skubbe til strukturer og organisering for at give plads til idérigdom og udvikling,” siger Hanne Lene Haugaard.
Hun har siddet i DGI’s hovedbestyrelse siden 2014. Hun er også formand for DGI Gymnastik – den idræt med flest medlemmer i DGI. Og så arbejder hun som foreningskonsulent i Haderslev Kommune.
Foreningsformand i en Corona-tid
Gennem 17 år har Hanne Lene Haugaard været formand i Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforening, så der er en rød tråd fra det lokale til det nationale idrætsindsats. Og i Vilstrup har Hanne Lene Haugaard på tætteste hold oplevet, hvordan Corona-krisen har tvunget foreninger til at tænke nyt:
”Idrætsforeninger har tænkt alternativt, kreativt og fundet masser af fantastiske løsninger det sidste halve år. Jeg synes, at DGI og foreningerne sammen har gjort det rigtig godt, og vi vil blive ved med at holde aktiviteter og fællesskabet i gang.”
Hanne Lene Haugaard er 52 år og bor sammen med sin mand og to drenge i Vilstrup. Hun gør også selv brug af de mange idrætstilbud, der er i nærområdet. Hun nyder både at cykle, sejle havkajak, yoga, pilates, ski og gå ture. Og så elsker hun at være tilskuer til idrætsbegivenheder.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Lene Haugaard, tlf. 2830 6398.
Pressechef i DGI, Majbritt Andersen, tlf. 2129 4115.
Billeder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Sønderborg bliver vært for DGI Landsstævne i 202919.12.2024 12:13:18 CET | Pressemeddelelse
Sommeren 2029 åbner med et brag af idræt, koncerter og fællesskab i Sønderborg. Kommunen bliver vært for Danmarks største idrætsfestival med 25.000 deltagere.
DGI: Vigtigt at foreninger nu får ret til en basal bankkonto – men vi er stadig ikke i mål19.12.2024 11:10:51 CET | Pressemeddelelse
Foreninger får fra årsskiftet ret til en basal bankkonto. Det er et vigtigt skridt, siger DGI’s formand, men arbejdet for at styrke foreningernes vilkår i mødet med bankerne fortsætter. Det frivillige foreningsliv må ikke drukne i bureaukrati og gebyrer.
Fra kuldegys til crawlteknik: FF365 kombinerer vinterbadning og svømmetræning18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når fjordens kolde vand bider i huden, og vinterdagene er mørkest, finder man alligevel et varmt smil og en dampende sauna ved Bro 0 i Frederiksværk Havn. Her danner Frederiksværk Fjordbad 365 (FF365) rammen om et helt særligt fællesskab, hvor vinterbadning, svømmetræning og samvær går hånd i hånd.
DGI ser store muligheder i ny folkeskolelov12.12.2024 10:29:04 CET | Pressemeddelelse
Eleverne får med lovændringen en mere varieret skoledag, og der er flere muligheder for, at skolernerne samarbejder med det frivillige foreningsliv. Det møder opbakning fra forældrene, viser en dugfrisk analyse.
Besparelser rammer idrætsforeningers børn og unge hårdt11.12.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det lokale idræts- og foreningsliv i Københavns Kommune står over for en udfordrende tid i 2025 med færre midler og besparelser på vej til de københavnske foreninger. De økonomiske besparelser sætter spørgsmålstegn ved, om kommunen værdsætter den daglige indsats, som foreningerne yder for børn og unge i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum