Håndværksvirksomhed vinder pris for imponerende indsats

I håndværksvirksomheden IDEBYG er der ca. 85 ansatte - heraf er de 12 lærlinge. Dermed ligger virksomheden et godt stykke over måltallet for antal lærlinge, som blev fastsat i trepartsaftalen. En virksomhed af IDEBYGs størrelse vil typisk være forpligtet til at tage 2-3 lærlinge.
- Jeg er rigtig glad for, at vi i år kan overrække DI Lolland-Falsters PraktikPladsPris til IDEBYG. Virksomheden bidrager væsentligt til at uddanne den næste generation af murere og tømrere , og det fortjener at blive belønnet, siger Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster og adm. direktør i Frimann Biler A/S.
- Hos IDEBYG er vi rigtig stolte over at modtage denne pris. Vi vil gerne være med til at uddanne fremtidens håndværkere, som vi kan se, at der bliver mangel på. Derfor har vi valgt at have mange lærlinge i vores virksomhed, siger Johnny Hansen, mester og ejer af IDEBYG.
IDEBYG tilbyder lærlingene et godt og varieret uddannelsesforløb med blandede arbejdsopgaver. Virksomheden har kun lærlinge på en fuld læreaftale.
- For at opnå det bedst mulige resultat for den enkelte lærling og for virksomheden, har vi fokus på at gøre uddannelsesforløbet varieret og spændende. Desuden tegner vi kun fulde læreaftaler, så vi har den enkelte lærling fra start til slut. Fulde læreaftaler er blevet et princip for os, og vi synes selv, at vi derved bedst løfter vores ansvar og ikke lader nogen i stikken, fortæller Johnny Hansen.
- Vi ved, at vi i nær fremtid kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse inden for nærmest alle brancher og særligt indenfor bygge- og anlægsbranchen under byggeriet af Femernforbindelsen. Mit håb er, at gode lærepladser sammen med udsigten til fast arbejde er med til at gøre en erhvervsuddannelse endnu mere attraktiv. Derfor er det vigtigt, at de unge fortæller de mange gode historier om deres lærepladser, siger Kim Frimann
Prisen blev uddelt på virksomhedens adresse Herningvej 26 B, 4800 Nykøbing F onsdag den 3. marts 2021 kl. 10. Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder og formand i DI Lolland-Falster Kim Frimann overrakte prisen.
Fakta om PraktikPladsPrisen 2020
DI Lolland-Falster uddeler i 2019 og 2020 PraktikPladsPrisen til en lokal virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at uddanne fremtidens faglærte. Vinderen findes blandt DI’s medlemsvirksomheder Lolland-Falster.
Det er virksomhedens elever/lærlinge og/eller ansatte, der selv indstiller virksomheden, mens bestyrelsen i DI Lolland-Falster udvælger vinderen blandt de indstillede virksomheder.
Følg Dansk Industri på:
Billeder

Information om DI Lolland-Falster
For yderligere information om DI Lolland-Falster:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Lolland tager et skridt frem i erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne kvitterer kommunen for indsats på arbejdskraft og administration – men udfordringerne på uddannelse og infrastruktur består.
Guldborgsund falder i måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er i år rykket ned på en samlet 58. plads i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Set over en længere periode har kommunen dog oplevet en positiv erhvervsudvikling og bedre dialog med virksomhederne.
Han gør en forskel for hele fabrikken – Johnny Rex Kancaie får DI’s Lærlingepris 20258.8.2025 11:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Han er lærlingen, der udfordrer vaner, skaber resultater og løfter både kolleger og kultur. Med nysgerrighed, stærk faglighed og et ekstraordinært engagement blev Johnny Rex Kancaie fredag den 8. august hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Lolland-Falster.
DI: Hvor skal de ældre på Lolland-Falster bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Lolland og Guldborgsund kommuner steget med op mod 40 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Lolland-Falster.
Der er blevet længere mellem busserne på Lolland-Falster17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er skruet ned for antallet af timer, som busserne kører på landevejene i Lolland og Guldborgsund kommuner, samtidig med at over 30 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Lolland-Falster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum