Panasonic Center

Håndværkerfradrag ophører: Salget af varmepumper eksploderer

Del
Ifølge regeringens finanslovsudspil ser det ud til, at håndværkerfradraget er fortid, når kalenderen siger 2018. Det giver travlhed hos forhandlere af varmepumper, der sælger markant flere varmepumper i år.
Håndværkerfradraget, der ser ud til at udløbe til nytår, skaber lige nu ekstra travlhed hos landets varmepumpeforhandlere, der sælger rekordmange anlæg til fradragsivrige kunder. Foto: PR.
Håndværkerfradraget, der ser ud til at udløbe til nytår, skaber lige nu ekstra travlhed hos landets varmepumpeforhandlere, der sælger rekordmange anlæg til fradragsivrige kunder. Foto: PR.

Håndværkerfradraget, der giver ret til personfradrag for en række håndværksydelser, har levet en sejlivet kamp, siden det blev introduceret som byggebranchens frelser i kølvandet på det bundfrosne marked, som finanskrisen førte med sig. Men med ekstraordinær høj aktivitet i byggebranchen ser det ud til, at fradraget forsvinder til nytår for at undgå yderligere ophedning i et presset jobmarked.

Derfor er der en del danskere, der lige nu har travlt, så de kan udnytte fradragsmuligheder for op til 12.000 kroner per voksen i husstanden. Det mærker man blandt andet hos forhandlere og leverandører af varmepumper, hvor der lige nu er travlt med at hjælpe danskere, der vil have en energirigtig og billig varmekilde med statsfinansieret rabat.

Vi har altid travlt om efteråret, når danskerne finder ud af, at det er ved at være tid til at tænke på varmekilder, men i år har vi ekstra travlt, fordi håndværkerfradraget ser ud til at udløbe. Der er ingen tvivl om, at det får flere ud af busken, når der er en deadline på den måde. Det koster stadig penge at investere i en varmepumpe, men når man kan trække arbejdslønnen fra, giver det en større interesse, forklarer direktør Jens Krogh fra en af landets varmepumpeforhandlere, Panasonic Center, der har over 50 butikker i Danmark.

Hos Panasonic Danmark, der er en af landets største varmepumpeleverandører, er der ifølge landechef Tomas Baerholm også stor travlhed sammenlignet med 2016:

Vi oplever en pæn tocifret vækst i salget sammenlignet med forrige år, og det skyldes blandt andet, at op til en tredjedel af installationsudgiften kan trækkes fra i skatten, hvis varmepumpen installeres inden nytår. Og det er især de dyrere luft-til-vand-pumper, der hitter lige nu, fordi besparelsen her er størst, fortæller han.  

Varmepumper til mange formål  

Varmepumper fås til forskellige brugsmiljøer, eksempelvis helårshuse og sommerhuse. Alle løsninger er ifølge Jens Krogh så konkurrencedygtige og velfungerende, at de er et fornuftigt alternativ til andre opvarmningsformer.

Luft-til-luft-varmepumper er velegnet til sommerhuse og som supplement i almindelige privatboliger, hvor der kun er et behov for rumopvarmning, mens luft-til-vand bliver koblet på et centralvarmesystem til erstatning for olie- eller gasfyr. Selvom kvaliteten af varmepumper er steget kraftigt over de seneste år, er det stadig mest rentabelt over tid at købe de dyrere, men mere energisparende modeller med A+++-kvalificering. Samtidig er det vigtigt at købe anlæg specielt udviklet til det nordiske klima med store temperaturudsving, siger Jens Krogh.    

Hvis du vil installere en varmepumpe, er det en god idé at henvende dig hos kommunen for at høre, om din grund er indbefattet af kollektiv varmeforsyning.

Ud over håndværkerfradraget er der også op til godt 8.000 kroner at hente i energitilskud ved installation af en luft-til-vand varmepumpe, hvis du har et ældre helårshus med olie- eller gasfyrsopvarmning, mens en luft-til-luft varmepumpe til et sommerhus udløser et betydeligt mindre tilskud, forklarer Jens Krogh.

Kontakter

Billeder

Håndværkerfradraget, der ser ud til at udløbe til nytår, skaber lige nu ekstra travlhed hos landets varmepumpeforhandlere, der sælger rekordmange anlæg til fradragsivrige kunder. Foto: PR.
Håndværkerfradraget, der ser ud til at udløbe til nytår, skaber lige nu ekstra travlhed hos landets varmepumpeforhandlere, der sælger rekordmange anlæg til fradragsivrige kunder. Foto: PR.
Download
Luft-til-luft-varmepumper er velegnet til sommerhuse og som supplement i almindelige privatboliger, hvor der kun er et behov for rumopvarmning. Foto: PR.
Luft-til-luft-varmepumper er velegnet til sommerhuse og som supplement i almindelige privatboliger, hvor der kun er et behov for rumopvarmning. Foto: PR.
Download
Varmepumper fås til forskellige brugsmiljøer, eksempelvis helårshuse og sommerhuse. Alle løsninger er ifølge Jens Krogh så konkurrencedygtige og velfungerende, at de er et fornuftigt alternativ til andre opvarmningsformer. Foto: PR

Links

Information om Panasonic Center

Panasonic Center
Panasonic Center
Absalonsgade 1A
4180 Sorø

https://www.panasoniccenter.dk/

Panasonic Center er en frivillig detailkæde inden for forbrugerelektronik med butikker over hele landet. Kædens medlemmer specialiserer sig i produkter fra den japanske producent Panasonic. www.panasoniccenter.dk

Følg pressemeddelelser fra Panasonic Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Panasonic Center

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye