Aabenraa Kommune

Handleplan sætter fortsat fokus på Fjordskolens indeklima

Del
Aabenraa Kommune har, med kvalitetssikring fra Teknologisk Institut og Arbejdsmedicinsk Klinik, udarbejdet en handleplan for håndtering af indeklimaet på Fjordskolen.

Et møde mellem repræsentanter fra Aabenraa Kommune, Teknologisk Institut og Arbejdsmedicinsk Klinik i fredags har belyst indeklimaet på Fjordskolen fra et teknologisk og sundhedsfagligt perspektiv.

Der blev på mødet lavet et udkast til en handleplan, som Aabenraa Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg i dag, tirsdag, har godkendt. I planen er der blandt andet skitseret en renovering/udskiftning af taget på Fjordskolen, tekniske udbedringer samt en yderligere gennemgang af alle lokaler på Fjordskolen.

- Der er bred enighed i udvalget om at bakke op om den handleplan, der nu er lavet for indeklimaet på Fjordskolen. Jeg er glad for, at både Teknologisk Institut, Arbejdsmedicinsk Klinik og forvaltninger fra Aabenraa Kommune så hurtigt har reageret på indeklimarapporten og har udarbejdet en handleplan, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen og bakkes op af næstformand Povl Kylling Petersen:

- Der er et godt samarbejde mellem eksterne og interne samarbejdspartnere, og jeg har tillid til, at de udfordringer, der er, bliver løst. Vi har enighed i udvalget om, at vi følger handleplanen, siger han.

Ud over at lægge en handleplan for indeklimaet på Fjordskolen, blev indeklimaet også belyst med en teknologisk og sundhedsfaglig vinkel fra henholdsvis Teknologisk Institut og Arbejdsmedicinsk Klinik.

- Skolen som helhed giver ikke anledning til at være bekymret for varige, helbredsmæssige følger for ansatte eller elever. Der er ikke risiko for akut sundhedsfaglige skade ved at være i bygningerne, men der er ting i indeklimaet i nogle lokaler, der kan give anledning til gener. Hvis nogen oplever kraftige gener, anbefaler jeg, at de flyttes til andre lokaler, siger overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Gert Frank Thomsen.

Allerede i begyndelsen af oktober vil Teknologisk Institut foretage en grundig gennemgang af alle rum på Fjordskolen. I oktober vil både Teknologisk Institut og Arbejdsmedicinsk Klinik deltage på et online-møde med Fjordskolens medarbejdere, så disse får mulighed for at stille spørgsmål.

Kontakter

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen, tlf.: 51 31 44 75; e-mail: knc@aabenraa.dk


Næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Povl Kylling Petersen, tlf.: 21 65 36 52; e-mail: pkp@aabenraa.dk


Overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Gert Frank Thomsen, tlf.: 79 18 35 65; e-mail: gert.frank.thomsen@rsyd.dk


Direktør for Børn og Kultur, Chriss Mailandt-Poulsen, tlf.: 28 99 32 12; e-mail: cep@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye