Handicaprådets tidligere formand vinder Handicapprisen 2022
Det er 13. gang, at Handicapprisen uddeles i Tønder Kommune, og denne gang faldt valget på et kendt ansigt, når det kommer til at hjælpe borgere der har et handicap
70-årige Jens Petersen har deltaget i Handicaprådet Tønders arbejde, siden rådet blev oprettet i 2006, og sad som formand i rådet fra 2018 til 2021.
De der har indstillet Jens Petersen til prisen beskriver årets prismodtager som en mand, der altid er meget lydhør, og som en mand man aldrig går forgæves til - uanset om det er med store eller små ting. Et billede som borgmester Jørgen Popp Petersen godt kan kende.
”Jens Petersen er en ildsjæl, og han har i en årrække været meget engageret i debatten om de handicappedes forhold – ikke bare i Tønder Kommune men i det hele taget. Han har samtidig altid været et godt eksempel på, at man ikke skal lade sig begrænse af en kørestol”, fortæller Tønder Kommunes borgmester.
Handicaprådet beslutter på et rådsmøde, hvem der skal tildeles årets handicappris.
I de forgangne år har der været følgende modtagere af handicapprisen, som består af en pris på 5.000 kroner, et diplom og en buket.
I de forgangne år har der været følgende modtagere af handicapprisen:
2021 - Sind-huset Tønder
2020 - Rosenvængets venner
2019 - Laust Mensel
2018 - Randi Petersen
2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
2016 - Musik og Gøgl festivalen
2015 - Charlotte Larsen
2014 - Lundens Bondegårdsferie
2013 - Anne Hvidberg
2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
2011 - Tønder handicap idrætsdag
2010 - Der kom ingen forslag til prismodtager
2009 - Prisen blev delt i to, den gik til Huset Venture og Pernille Raahauge
Alle kan indstille til handicapprisen i Tønder Kommune, deadline er i starten af november. Indstillingen skal være skriftligt begrundet og sendes til:
Handicaprådet, Wegners Plads 2, 6270 Tønder eller pr. e-mail til as6@toender.dk
Når man indstiller en kandidat til handicapprisen skal man huske at opgive navn, adresse, telefonnummer samt mail.
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074jrp@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Direktør stopper i Tønder Kommune18.12.2025 19:02:56 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har den 17. december 2025 efter gensidig aftale besluttet at afslutte samarbejdet med Michael Holst, direktør for Teknik & Miljø samt Service & Beskæftigelse.
Flemming A. Gjelstrup fejrede 25 års jubilæum som lokalpolitiker i Tønder Kommune18.12.2025 16:31:19 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. december blev Flemming A. Gjelstrups 25-års jubilæum som lokalpolitiker markeret ved en intern reception på Tønder Rådhus. Her blev han fejret af familie, kolleger og samarbejdspartnere for sin mangeårige indsats i det kommunalpolitiske arbejde.
TMT Red Support modtager Handicapprisen 20258.12.2025 12:35:52 CET | Pressemeddelelse
Frivillige kræfter i TMT Red Support anerkendes for at styrke livskvalitet og fællesskab hos mennesker med handicap
Tønder Unge- og Kulturråd har vokseværk27.11.2025 18:24:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 27. november 2025 blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK. Rådet har netop afholdt sin anden generalforsamling, og interessen har aldrig været større. Hele 21 pladser er nu besat.
Borgerne inviteres til at give deres mening til kende om nye vindmølleprojekter24.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I perioden 24. november til og med 8. december 2025 gennemfører Tønder Kommune vejledende, lokale afstemninger om 22 nye vindmølleprojekter. Projekterne er en del af den supplerende ansøgningsrunde i VE2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
