Handicaprådet efterlyser kandidater til Tønder Kommunes Handicappris 2022
Formålet med prisen er at påskønne den forening, arbejdsplads eller frivillige person, der gør et ekstraordinært godt arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Tønder Kommune.
Det kan også være foreninger og foreningens frivillige ledere, som forsøger at integrere personer med handicap i foreningens aktiviteter.
Det kunne også være en handicappet borger, der på trods af ét eller flere handicap, har bevaret et aktivt liv, og som gennem sit eksempel, hjælper andre i samme situation.
Virksomheder, erhvervsdrivende eller institutioner som ansætter og beskæftiger personer med handicap eller har medvirket til at skabe tilgængelighed for personer med handicap kan også indstilles til prisen.
Kommunalt ansatte kan dog ikke indstilles som kandidat i forbindelse med deres ansættelse hos Tønder Kommune.
Sidste år gik prisen til SIND-huset, og der har de seneste 11 år været en række forskellige prisvindere, der alle har det til fælles, at de har ydet en ekstraordinær indsats for borgere med et handicap i Tønder Kommune.
Modtagere af prisen de seneste 11 år har været:
2021 – SIND-huset
2020 - Rosenvængets Venner
2019 - Laust Mensel
2018 - Randi Petersen
2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
2016 - Musik og Gøgl festivalen
2015 - Charlotte Larsen
2014 - Lundens Bondegårdsferie
2013 - Anne Hvidberg
2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
2011 - Tønder Handicap idrætsdag
Forslag til kandidater skal sendes til Anette Sloth på as6@toender.dk eller til Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, Att: Anette Sloth.
Husk at skrive din begrundelse for indstillingen samt e-mail og adresse.
Det er Handicaprådets medlemmer, som beslutter, hvem der skal modtage Tønder Kommunes Handicappris 2022. Prisen er på 5.000 kroner og uddeles ved et arrangement på Tønder Rådhus onsdag den 30. november 2022.
Kontakter
Anette SlothProjektassistentPolitik og Udvikling
Tlf:74 92 95 39as6@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Unge- og Kulturråd har vokseværk27.11.2025 18:24:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 27. november 2025 blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK. Rådet har netop afholdt sin anden generalforsamling, og interessen har aldrig været større. Hele 21 pladser er nu besat.
Borgerne inviteres til at give deres mening til kende om nye vindmølleprojekter24.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I perioden 24. november til og med 8. december 2025 gennemfører Tønder Kommune vejledende, lokale afstemninger om 22 nye vindmølleprojekter. Projekterne er en del af den supplerende ansøgningsrunde i VE2025.
Nyt 60+ Seniorråd i Tønder Kommune20.11.2025 10:34:49 CET | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt, her er de 13 medlemmer af 60+ Seniorrådet
Jørgen Popp Petersen fortsætter som borgmester i Tønder Kommune19.11.2025 01:16:06 CET | Pressemeddelelse
Efter kommunalvalget den 18. november 2025 er Tønder Kommunes nye kommunalbestyrelse nu konstitueret. Aftalen betyder, at Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) fortsætter som borgmester i den kommende valgperiode.
Tønder Kommune forlænger samarbejdet med frivillige sociale foreninger3.11.2025 13:48:33 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager i de kommende uger endnu et vigtigt skridt i samarbejdet med de frivillige sociale organisationer, der hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Tre nye partnerskabsaftaler skal underskrives – med Sozialdienst, Frelsens Hær og SINDhuset – og markerer dermed et fortsat forpligtende samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
