Handicappriser gik til Huset Mølgaard og Caféen Sydtoften 8
2.12.2022 12:07:19 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Det var med højt humør, fest og sang, da Billund Kommunes handicapråd uddelte de to årlige handicappriser torsdag den 1. december på Frivilligcenteret. Handicaprådet glæder sig over igen i år at kunne anerkende to institutioner, som gør en særlig indsats for borgere med forskellige handicaps.
Vinderen af den første pris på 10.000 kr. blev Huset Mølgaard, som er et bo- og dagtilbud for unge voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Det ligger i Krogager og er bygget op om en fond. Fonden består af frivillige, dygtige og engagerede mennesker, som alle ønsker at gøre Huset Mølgaard til et fantastisk sted at bo. I indstillingen skrives blandet andet:
”Huset Mølgaard er etableret ud fra en ide om at skabe et hus til unge voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, som får mulighed for at flytte hjemmefra og få deres egen bolig - med al den støtte og pleje, som er nødvendig for, at de kan opretholde en normal hverdag. De har skabt et hus, hvor den enkelte har mulighed for at sætte sit eget præg på boligen med farver, møbler og hjælpemidler.”
Pia og Lars Mølgaard, stiftere af fonden, modtog prisen.
”Det er helt fantastisk at få prisen, jeg er lige ved at tude. Vi vidste godt, at vi var indstillede, men ikke, at vi ville vinde. Vores hus er et år gammelt, og der er så mange ting, vi gerne vil, så nu skal vi hjem og tale med beboerne og personalet om, hvad vi skal bruge pengene til,” siger Pia Mølgaard.
Borgerne skal inddrages
Vinderen af den anden pris, der også lyder på 10.000 kroner, blev Caféen, Sydtoften 8 i Grindsted.
Caféen er et aktivitets- og værested for voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og for borgere tilknyttet socialpsykiatrien, og den drives af Billund Kommune. Det er borgernes hus, hvor de kan mødes med eller uden personale, og hvor der arrangeres forskellige aktiviteter og arrangementer – og skabes socialt netværk.
Handicaprådet har peget på caféen for at støtte op om aktiviteter ud fra borgernes egne ideer og ønsker.
Borgere og medarbejdere fra Caféen modtog prisen.
De fremmødte borgere fra både socialpsykiatrien og handicapområdet var meget overraskede over at modtage prisen. De havde ingen mistanke om, at de var der for at modtage en pris. Det er endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til, men borgerne, der kommer i Caféen, skal inddrages, og de har allerede foreslået idéer som ture ud af huset, arrangementer eller en fælles fest for alle brugere af Caféen.
Handicapprisen i Billund Kommune blev uddelt første gang i 2017 og uddeles til en eller flere personer, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i kommunen. De seneste år har prisen været delt op i to separate priser på hver 10.000 kr. Den ene pris uddeles efter indstilling af kandidater, mens Handicaprådet selv udpeger den anden vinder.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder



Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
