Haderslev Kommune

Håndholdt sundhedsprojekt skal styrke sårbare kvinders jobmuligheder

Del

Individuel rådgivning om sundhed og velvære skal øge sårbar gruppe af kvinders livskvalitet og forbedre deres jobmuligheder.

En dobbelt indsats i forhold til sundhed- og beskæftigelsesrådgivning målrettes nu en gruppe af kvinder i alderen 30-50 år, som har særlige udfordringer på dette område.

Formålet med projektet er at styrke kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at forbedre deres generelle mentale- og fysiske sundhed.

Kvinderne skal igennem projektet opleve en vedvarende forbedring i sundhed og en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet, som også rækker ud over projektperioden.

Projektets målgruppe er kvinder mellem 30-50 år, som er tilknyttet ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

-Vi har store forventninger til projektet, som jeg synes er et meget vigtigt pilotprojekt, hvor hele formålet i bund og grund jo er at forbedre livskvaliteten hos denne gruppe af kvinder. Samtidig vil den afledte effekt være, at disse borgere får en langt bedre mulighed for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Jon Krongaard, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

-Vi ved fra undersøgelser, at en individuel og fokuseret rådgivning i forhold til mental- og fysisk sundhed kombineret med en beskæftigelsesindsats har en rigtig god effekt. Den kræver i første omgang måske nok flere ressourcer, fordi vi skal meget tæt på borgeren, men til gengæld kan denne investering i livskvalitet i høj grad betale sig på lang sigt, siger formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Børge Koch.

Projektet vil indgå i et samarbejde med lokale aktivitets- og idrætsforeninger ligesom også digitale værktøjer tages også i brug for understøtte borgerne.

Projektet begynder i september 2019 og kører over to år. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Jobcenter Haderslev og Sundhed og Forebyggelse.

Kontakter

Børge KochFormand, Udvalget for Sundhed og Forebyggelse

61 15 42 03

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum