Teknologisk Institut

Hamp kan blive Nordens bidrag til en bæredygtig modekultur

Del

Satsning på nordisk dyrket hamp til tekstilindustrien kan på længere sigt blive rentabelt og bæredygtigt, viser ny rapport fra Teknologisk Institut.

Undersøgelserne viser, at hamp generelt set udleder markant mindre CO2, hvis man kigger på råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene. Foto : Martin Håkan / Coverganda.dk
Undersøgelserne viser, at hamp generelt set udleder markant mindre CO2, hvis man kigger på råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene. Foto : Martin Håkan / Coverganda.dk

Modeindustrien er en af verdens mest ressourcekrævende og forurenende industrier. Her kan tekstiler af dansk dyrket hamp være et bæredygtigt alternativ.

- Sammenlignet med bomuld er der et langt større udbyttepotentiale per dyrket hektar. Hamp kan dyrkes uden kemikalier, og restproduktet kan bruges til højværdiprodukter indenfor fødevare-, medicinal- og byggeindustrien. Fordelen ved at dyrke hamp i Danmark er også, at produktionen bliver langt mere gennemsigtig og bæredygtig end bomuldsdyrkningen i den 3.verden, fortæller seniorspecialist Bodil E. Pallesen, Teknologisk Institut.

Siden maj 2015 har Bodil E. Pallesen og designer og specialist i bæredygtigt design Rachel Kollerup stået i spidsen for et dansk bud på forandring til en fornyet bæredygtig modekultur. I et for-projekt, støttet af Innovationsnetværket for Miljøteknologi (Inno-MT) og Styrelsen for Forskning og Innovation, har de to aktører arbejdet på at undersøge, om hampeafgrøden kan bruges til tekstile formål. Herudover har konsortiet i bobleprojektet bestået af Novozymes, som har leveret enzymer til forsøgene med hamp og FORCE Technology A/S, som har lavet miljøvurderinger på hamp til tekstil.

Undersøgelserne viser, at hamp generelt set udleder markant mindre CO2 , hvis man kigger på råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene, mens den til gengæld slår heftigt i vejret i brugsfasen. Det skyldes, at tekstiler af hamp antageligt skal stryges mere end uld og polyester.

- Men en sag er, hvad hypotesen antager, en anden del er den praktiske erfaring. Vi har testet tøjet på egen krop. Det har vist sig, at tøj med hamp krøller mindre end antaget, og det betyder, at vi allerede nu kan tillade os at justere på CO2 -søljen for brugsfasen. Det giver os en god prognose for, at det kan batte at bruge hamp i stedet for eksempelvis uld til tøj, siger Rachel Kollerup.

- Vi nyder allerede det nære, det udsøgte og det omhyggeligt valgte i Norden. Produkter, der er skabt her er dybt forankret i den nordiske designarv. Hvis vi kan præstere bæredygtig mode, produceret lokalt, tror vi på, at tøjet kan opnå et højere værdi, som sandsynligvis vil gøre, at folk vil bruge og passe godt på deres tøj gennem længere tid, tilføjer hun.

Projektet bobler videre, og der arbejdes på at søsætte et større projekt, der tager udgangspunkt i tekstilkonceptet med enzymatisk forarbejdning, herunder de mange led i værdikæden fra mark til færdigt tekstil, og de mange delprocesser som man kan sætte ind på at forbedre.

Yderligere oplysninger: Seniorspecialist Bodil E. Pallesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3281, bdp@teknologisk.dk og designer Rachel Kollerup, mobil 4018 0755, rk@rachelkollerup.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Undersøgelserne viser, at hamp generelt set udleder markant mindre CO2, hvis man kigger på råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene. Foto : Martin Håkan / Coverganda.dk
Undersøgelserne viser, at hamp generelt set udleder markant mindre CO2, hvis man kigger på råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene. Foto : Martin Håkan / Coverganda.dk
Download

Vedhæftede filer

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum