Hammershus søsat i Finland
Bornholmslinjens kombinerede fragt- og passagerfærge er nu blevet søsat. De finske skibsbyggere hos Rauma Marine Constructions lukkede i dag vand ind i dokken, så færgen Hammershus for første gang fik vand under kølen.

Byggeriet af den kombinerede fragt- og passagerfærge, som fra september 2018 skal sejle mellem Rønne og Køge samt på ruten mellem Rønne og Sassnitz, er foran tidsplanen. Her til middag blev der lukket vand ind i den finske dok, så færgen for første gang kunne flyde frit.
Ved byggeriets start i Finland var planen, at færgen skulle kunne medtage op til 400 passagerer. Men positive tilbagemeldinger fra Bornholm om blandt andet tysklandsrutens potentiale fik flere gange undervejs færgens design ændret, så der nu bliver plads til 720 passagerer. Færgen er central i strategien om at få flere tyske turister til Bornholm.
”Vi glæder os over den gode fremdrift i byggeriet. Kombinationen af denne helt nye færge og meget skarpe priser er afgørende for vores ambition om at udnytte det potentiale, som Tyskland har for Bornholm samt give en endnu bedre service på ruten Rønne-Køge,” siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Den nybyggede færge leveres og overtages på det finske værft den 27. juni 2018, hvor en besætning fra Molslinjen sejler Hammershus til Danmark.
På broen af den nye færge vil Molslinjens rutinerede kaptajn, Flemming Ejlersen, stå. Han sejlede senest Express 3 hjem fra et værft i Tasmanien – en tur på hele 25.000 kilometer. Turen hjem fra Finland er mere overkommelig. Den lyder på små 600 sømil, som svarer til godt 1.000 kilometer. Den tur tager et par dage.
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk
Billeder


Information om Molslinjen A/S
- Molslinjen råder i dag over fire moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de tre superfærger, Express 1, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner.
- Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
- Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
- Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten 2,8 mio. passagerer om året.
- Den 1. september 2018 overtager Molslinjen besejlingen af Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Ny app til Bornholmslinjen13.2.2019 09:11:52 | Pressemeddelelse
Det bliver nu endnu nemmere for rejsende til og fra Bornholm. Molslinjens prisbelønnede app er nemlig blevet udbygget, så der nu også er plads til Bornholmslinjen. Det gør det let og hurtigt at bestille en tur mellem Rønne og Ystad.
Alslinjen klar med app13.2.2019 09:11:22 | Pressemeddelelse
Det bliver nu endnu nemmere for rejsende mellem Als og Fyn. Molslinjens prisbelønnede app er nemlig blevet udbygget, så der nu også er plads til Alslinjen. Det gør det let og hurtigt at bestille en tur mellem Bøjden og Fynshav.
Samsølinjen klar med app13.2.2019 09:10:53 | Pressemeddelelse
Det bliver nu endnu nemmere for rejsende mellem Sjælland og Samsø. Molslinjens prisbelønnede app er nemlig blevet udbygget, så der nu også er plads til Samsølinjen. Det gør det let og hurtigt at bestille en tur mellem Kalundborg og Ballen.
Langelandslinjen klar med app13.2.2019 09:08:12 | Pressemeddelelse
Det bliver nu endnu nemmere for rejsende mellem Langeland og Lolland. Molslinjens prisbelønnede app er nemlig blevet udbygget, så der nu også er plads til Langelandslinjen. Det gør det let og hurtigt at bestille en tur mellem Spodsbjerg og Tårs.
Fanølinjen klar med app13.2.2019 09:02:18 | Pressemeddelelse
Det bliver nu endnu nemmere for rejsende mellem Esbjerg og Fanø. Molslinjens prisbelønnede app er nemlig blevet udbygget, så der nu også er plads til Fanølinjen. Det gør det let og hurtigt at finde den rigtige afgang til en tur mellem Esbjerg og Nordby.
Ny superfærge skal hjem til Aarhus30.1.2019 08:36:01 | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste superfærge, Express 4, er nu blevet overdraget til Molslinjen i Australien, og i dag begynder den 20.000 kilometer lange sejltur hjem til Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum