Halvdelen af unge kvinder deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Kun hver anden kvinde mellem 23 og 29 år i Danmark bliver screenet for livmoderhalskræft inden for et år efter invitationen, og færre kvinder bliver screenet sammenlignet med tidligere. Det lave tal bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
Kun cirka halvdelen, 52 pct., af kvinder i 20’erne takker ja til at deltage i screening for kræft i livmoderhalsen, som de inviteres til regelmæssigt, fra de fylder 23 år. Det viser den seneste opgørelse fra Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram for livmoderhalskræftscreening. Den lave deltagelse bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
- Screening er yderst relevant for kvinder i tyverne. Så det ærgrer mig, at det ikke er flere, der tager imod tilbuddet og bliver tjekket for celleforandringer og dermed beskytter sig mod at udvikle livmoderhalskræft, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Hver dag får tæt på én kvinde i Danmark livmoderhalskræft, og hvert år dør 90 af sygdommen, der oftest rammer kvinder midt i 30’erne. Op mod to ud af tre kvinder, der får livmoderhalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt.
Store konsekvenser ikke at blive screenet
Screening kan finde forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft. Hvert år får flere tusind kvinder fjernet forstadier.
- Det kan have store konsekvenser, hvis celleforandringer ikke bliver opdaget. Hvis celleforandringerne allerede har udviklet sig til kræft, kan det betyde, at livmoderen skal fjernes og kvinder risikerer, at de ikke kan få de børn, de ønsker sig, fortæller Janne Bigaard.
Kræftens Bekæmpelses egne undersøgelser peger på flere årsager til ikke at blive undersøgt for livmoderhalskræft. Bl.a. opfattelsen af at screening ikke er relevant og ubehag ved tanken om den gynækologiske undersøgelse.
- Vi kan se, at kvinderne gerne vil deltage, men ”glemmer” at bestille tid hos lægen. Mange ved ikke, at de har risiko for at få denne kræftform i en tidlig alder. De føler sig sunde og raske og tænker ikke, at de kan blive ramt af kræft, forklarer Janne Bigaard.
Livmoderhalskræft kan stort set udryddes
Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at livmoderhalskræft stort set kan udryddes, hvis mindst 90 pct. af piger bliver HPV-vaccineret, mindst 70 pct. deltager i screening og mindst 90 pct. af dem, der har forstadier til livmoderhalskræft, bliver behandlet.
- I Danmark er vi godt på vej. 90 pct. af piger bliver vaccineret og 98 pct. at de kvinder, der har forstadier, bliver behandlet. Men flere skal deltage i screening, hvis kommende generationer skal undgå livmoderhalskræft, siger Janne Bigaard.
Blandt kvinder over 29 år bliver 62 pct. screenet for livmoderhalskræft indenfor et år.
Januar er international måned for livmoderhalskræft, Cervical Cancer Awareness Month. I den anledning går Kræftens Bekæmpelse ud med kampagnen ”Er der noget, du har glemt?”, som skal minde unge kvinder om at blive screenet.
Nøgleord
Kontakter
Janne Villemoes BigaardProjetkchef
projetkchef for screening & vaccination
35 25 75 30
Julie Hedegaard MortensenKræftens Bekæmpelse
Tlf:60 91 22 91Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: Flere end 370.000 lever med og efter kræft27.1.2023 11:00:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, er steget med 41 pct. siden 2012. Det er godt nyt, at flere overlever kræft, men det betyder samtidig, at flere har behov for hjælp til senfølger.
Nye tal: Fødevareindustrien skal være med til at forebygge overvægt27.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne lever i dag med overvægt, og fødevareindustrien har et medansvar for at forebygge, at den bekymrende stigning i overvægt ikke fortsætter. Det mener næsten syv ud af 10 danskere i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Nyt håb for særlig gruppe kvinder med brystkræft23.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinder med en særlig form for brystkræft venter i spænding. Den 25. januar afgør Medicinrådet, om rådet godkender behandling med Enhertu, et lægemiddel, der øger chancen for at leve længere.
Ny grundbog: Når mor eller far dør18.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der mangler viden og redskaber om små børns sorg i daginstitutionerne. Kræftens Bekæmpelse og Pædagoguddannelsen UCN udgiver ny grundbog til pædagoger.
Det er blevet billigere at drikke alkohol17.1.2023 09:18:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alt fra brusebade til busbilletter bliver dyrere, men prisen på alkohol følger ikke med. Alkoholsodavand er ligefrem blevet billigere. Udviklingen bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum