Haderslev Kommune

Halvdelen af Køllesvinget solgt med ét slag

Del

Syv ud af 14 nye byggegrunde på Køllesvinget i Haderslev er solgt efter første budrunde. Grundene skal nu byggemodnes, så de er klar til bebyggelse i sommeren 2016.

Haderslev Kommune kunne i denne uge melde halvdelen af de nye byggegrunde på Køllesvinget i Haderslev solgt. I alt 14 nye byggegrunde blev udbudt i oktober, og deraf har syv nu fundet ny ejer.

"Det er glædeligt, at vi kan sælge halvdelen af grundene i første slag. Efter nogle år, hvor der har været længere mellem handlerne, er der nu for alvor kommet gang i salget igen, og vi kan derfor begynde at forberede os på endnu en udstykning, når de sidste grunde er ved at være solgt", siger borgmester H. P. Geil.

De 14 grunde på Køllesvinget er anden etape i en udstykning af byggegrunde ved golfbanen i Haderslev. Sidste efterår blev 16 grunde udbudt på Sandjernet i første etape. Her er der én grund tilbage. Haderslev Kommune har mulighed for at udbyde 13 grunde mere på Køllesvinget i en tredje etape.

Torben Strøm, Nybolig Haderslev, der håndterer salget af byggegrunde for Haderslev Kommune, forventer, at de sidste grunde vil blive solgt inden for længe.

"Rigtig mange har igen fået mod på at bygge selv, og der har været stor interesse for byggegrundene på Køllesvinget og Sandjernet, der har en af de bedste beliggenheder i Haderslev. Grundene ligger tæt på både skøn natur og motorvej, så de har faktisk det hele", siger Torben Strøm fra Nybolig Haderslev.

Udover de nye byggegrunde ved golfbanen i Haderslev, har Haderslev Kommune i år solgt fire grunde på Fredstedvænget, hvor alle grunde nu er solgt, og én grund i Vilstrup. I alt er der i år solgt 23 byggegrunde.



Kontaktinformation:

Borgmester, H. P. Geil

21 69 64 71

Ejendomsmægler, Nybolig Haderslev, Torben Strøm

20 73 36 21

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum