Danmarks Statistik

Halvdelen af befolkningen ser manglende tid til den enkelte elev som folkeskolens største udfordring

Del

50 pct. af befolkningen mener, at manglende tid til den enkelte elev er den største udfordring for folkeskolen. Det er i højere grad de unge end de ældre, der peger på den udfordring. 23 pct. mener, at manglende ro i klasserne er den største udfordring, og her er det med 38 pct. særligt de ældre, der har den holdning.

Spørgsmålet om folkeskolens største udfordringer er ét ud af i alt 30 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm.

Dagens undersøgelse viser fx også, at:

  • 38 pct. af danskerne siger, de køber økologisk for at opnå bedre sundhed. Kun 9 pct. siger, de vælger økologi for bedre smag, mens 38 pct. siger, det handler om begge dele
  • 78 pct. af danskerne er helt eller nogenlunde trygge ved at dele deres sundhedsdata med forskere i Danmark.
  • 83 pct. af danskerne mener, Danmark bør have et tættere politisk samarbejde i Norden.
  • 85 pct. af danskerne mener, at grunden til mænd går mindre til lægen og bruger deres sundhedsordninger mindre end kvinder er, at mænd har holdningen, ”det går jo væk igen”. Kun 1 pct. mener, det handler om, at mænd har bedre helbred.

Se samtlige spørgsmål og svar fra dagens undersøgelse på www.dst.dk/FM17Svar, hvor der også er opdelinger på køn, alder, uddannelse, indkomst og regioner. Her kan du også læse mere om vores særlige dag til dag-undersøgelser under Folkemødet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller pli@dst.dk og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller maf@dst.dk. Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

I #Faktaboksen afholder Danmarks Statistik i øvrig i dag kl. 16.30 en event om folkeskolen og privatskolerne, hvor der på baggrund af en ny undersøgelse offentliggøres en række grunde til, at flere og flere vælger privatskole. Se programmet her.

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye