Salling Group

Hakket plantefars storsælger

Del
På rekordtid har danskerne taget en helt ny type plantefars til sig. Siden årsskiftet har danskerne kunnet købe hakket plantefars, som både ligner og smager som kød, og det veganske produkt hitter allerede og er blevet revet væk i stor stil i føtex, Netto og Bilka

Selvom plantefarsen, Natuli’ Hakket, som både ligner og smager som kød, kun har været på markedet siden nytår, falder det tilsyneladende i danskernes smag, for det veganske produkt storsælger. Endda i en sådan grad, at føtex, Netto og Bilka, som har introduceret den nye plantefars, i de første dage har haft svært ved at efterkomme den enorme efterspørgsel.

– Vi er blevet mødt af en overvældende interesse, som har overgået vores forventninger. Over hele landet storsælger produktet, og vi løber nu ekstra stærkt for at få endnu mere hakket plantefars ud i alle vores butikker, fortæller Christian Toft, indkøbschef i Dansk Supermarked Group, som står bag føtex, Netto og Bilka.

Interessen har været så stor, at kølediskene med plantefarsen i rigtig mange butikker har været tomme få timer efter, at de er blevet fyldt:

– Så snart, vi har fyldt vores kølediske, bliver de simpelthen revet væk, og det går virkelig stærkt. Allermest er vi dog glade for, at tilbagemeldinger er så gode, som de er. De, der har prøvet det, er entydige positive overfor smagsoplevelsen og produktet, uddyber Christian Toft.

Alle føtex, Netto og Bilka vil hver dag få Naturli’ Hakket leveret, og i næste uge forventes mængderne at være så store, at kunder ikke risikerer at gå forgæves.

Spået til at hitte

Forbrugerne har kunnet købe Naturli’ Hakket i Bilka, føtex og Netto siden årsskiftet, men allerede inden, at den veganske plantefars landede i køledisken i Dansk Supermarked Groups 600 butikker, var produktet spået til at blive et hit på middagsbordet.

Flere kokke og forbrugere var hurtigt ude at rose produktet, mens generalsekretæren for Dansk Vegetarisk forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, brugte større vendinger og kaldte det for en verdenssensation.

– Det er ikke bare en sensation i Danmark, men på internationalt plan, og potentialet er enormt, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Knækket en vigtig kode

Hos Naturli Foods, som er firmaet bag den hakkede plantefars, er man også overraskede over den overvældende interesse.

– Der har været en enorm interesse. Og det viser meget godt, at vi har knækket en vigtig kode ved at udvikle et produkt, som er 100 pct. plantebaseret og kan erstatte det hakkede oksekød. Vi ved, at rigtig mange ønsker flere kødfrie dage, men de vil hverken gå på kompromis med smagen eller undvære retter som lasagne eller hakkebøf, fortæller Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Derfor har det været vigtigt for Naturli’ Foods at både smag og anvendelsesmuligheder og ikke mindst prisen var på plads, så alle kunne være med.

– Og det må man jo sige det er, når det findes i køledisken i 600 butikker lige ved siden af det almindelige hakkede oksekød og fulgt ud kan være med på prisen til 25 kroner for 400 gram, siger Henrik Lund.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye