Hæstorp: Acceptabel aftale om regionernes økonomi
29.5.2020 17:43:43 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er dog fortrøstningsfuld, selvom det endnu er for tidligt at sige, præcis hvilke konsekvenser aftalen får for hospitalerne i hovedstaden.
”Det er en acceptabel aftale, der umiddelbart ser ud til at dække de fleste af vores udgifter. Meget er endnu usikkert, da vi også har fået en ny udligningsreform, der også har betydning for regionen, og vi skal først nu til at regne på det i detaljen. Vi kommer ikke til at kunne sende lige så mange penge til hospitalerne, som sidste år, men jeg vil arbejde for, at vi undgår spareøvelser,” siger hun.
Regionerne får dækket ekstraudgifter i forbindelse med coronaepidemien
I økonomiaftalen er der afsat ekstra midler til at dække indkøb af værnemidler og testudstyr, som har været nødvendige under epidemien, ligesom regionerne får dækket udgifter til den ekstra kapacitet på intensivafdelinger.
”Jeg er tilfreds med, at regeringen og regionerne er blevet enige om, at den ekstra indsats og de ekstra udgifter, vi har haft i forbindelse med coronaepidemien, ikke må gå ud over de andre patienter,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun glæder sig samtidig over, at regeringen har lovet fremadrettet at hjælpe regionen økonomisk med at komme ventelister til livs, som er opstået under coronaepidemien, fordi mange operationer er blevet udskudt:
”Det synes jeg, vi skylder de mennesker, som venter på en fx hofte- eller øjenoperation. Deres liv har været sat på pause, så vi kunne håndtere epidemien. Nu skal vi i gang med at komme ventelisterne til livs.”
Ekstra penge til at modernisere hospitalerne
Der er også blevet afsat yderligere penge til at modernisere hospitalerne. Det glæder regionsrådsformanden:
Vi har mange ældre hospitalsbygninger i hovedstaden, som trænger til renovering og modernisering. Vi har allerede fra politisk side i regionsrådet aftalt at investere 7 mia. kr. over de næste 10 år i renoveringer. Med de ekstra midler i økonomiaftalen kan vi sætte endnu mere skub i det arbejde. Det vil komme både borgere og personalet til gode på vores hospitaler og sociale botilbud. Samtidig får vi muligheden for at holde hjulene i gang indenfor bygge- og anlægsområdet i en trængt samfundsøkonomi, slutter Sophie Hæstorp Andersen.
Yderligere info
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via regionens pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
