Hærvejen har store udviklingsplaner

De 15 kommuner bag udviklingen af Hærvejens vandre- og cykelrute har nu lagt strategien for 2022-2025. Kommunerne har arbejdet tæt sammen i forhold til at lave en grundig forundersøgelse og fået afdækket mulighederne og potentialerne på ruten.

– Vi har nu fastlagt den første strategi for Hærvejen på baggrund af det store tværkommunale forarbejde. Strategien skal være det fælles afsæt for arbejdet med at indfri Hærvejens potentialer, så den ikoniske vandre- og cykelrute kan udvikles yderligere til glæde for både de lokale borgere og gæster, siger Mikkel von Seelen, sekretariatschef i Udvikling Hærvejen.

Nordea-fonden har givet tilsagn om at støtte udviklingen af Hærvejen med et trecifret millionbeløb, og dermed har projektet nu også økonomiske kræfter til at realisere en ambitiøs strategi.

De kommende år vil kommunerne i fællesskab arbejde på at øge vandre- og cykeloplevelsen ved blandt andet at optimere faciliteter og støtte lokale initiativer, så Hærvejsbrugere får tidssvarende services og ydelser med en lokal kolorit. Samtidig skal der arbejdes strategisk med en ensartet skiltning og formidling, så man trygt kan navigere på ruten og aldrig er i tvivl om, hvilken historisk fortælling man er en del af.

- I Aabenraa Kommune er vi glade for samarbejdet. Hærvejen er vores færdselsåre, der løber fra Padborg, gennem Kliplev og til Rødekro. Der er mange natur- og kulturhistoriske oplevelser og med lokale Hærvejsprojekter, vil vi gøre det endnu mere interessant for turister og gæster at holde en Hærvejsferie her i området. Så vi ser et stort potentiale i samarbejdet om udviklingen af Hærvejen til gavn både for vandrere og cyklister, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen.

Fakta om Hærvejen
Hærvejens historie går tusinder af år tilbage. Som tidligere tiders hovedfærdselsårer var Hærvejene de veje, hvor alle havde ret til at færdes. Allerede i Jyske Lov fra 1241 beskriver ’Kongens Hærstræder’ de større veje til fjerne steder for at adskille dem fra dagligdagens småveje til marker og landsbyer. I 1930’erne navngiver arkæologen Hugo Matthiesen tidligere tiders vejspor samlet som Hærvejen, der kommer fra det tyske udtryk ’Heerweg’.

• Vandreruten er 638 kilometer lang og cykelruten 454 kilometer lang
• Cykelruten er etableret i 1989 og kendt som national cykelrute nr. 3
• Vandreruten er etableret i 1992 fra Viborg og sydpå og i 2014 nord for Viborg
• 100 kilometer af Hærvejens vandrerute og 40 kilometer af cykelruten løber på Naturstyrelsens arealer
• Ruterne løber gennem tre regioner, 15 kommuner, 7 destinationsselskaber
• Hærvejen indgår som en del af pilgrumsruten mellem Trondheim i Norge og Santiago de Compostela i Spanien

Hærvejen løber hele vejen gennem Aabenraa Kommune. I den nordlige del ligger Hærvejens ældste bro, Immervad Bro og Hærulfstenen. I Rødekro går Hærvejen gennem byen, hvor en Hærvejspark er på vej. Vandre- og cykelruten fortsætter igennem naturskoven ved Bolderslev, Uge - Danmarks største og mest varierede naturskov. For Hærvejsvandrerne er Kliplev Kirke - pilgrimskirke i sen-middelalderen - et vigtigt stoppested. Hærvejscykelruten løber direkte gennem Frøslevlejren og gennem det særprægede klitlandskab i Frøslev Plantage. Museet Oldemorstoft ved Bov åbnede sidste år en Hærvejsudstilling, og herefter følger det sidste stykke af Hærvejen på dansk jord, nemlig grænseovergangen ’Krummer Weg’, Bov. Her bliver Hærvejen til Ochsenweg, og det er et meget smukt stykke brolagt vej.

Se Udvikling Hærvejens strategi 2022-2025 her: https://www.haervej.dk/sites/haervej.com/files/2022-06/Udvikling%20H%C3%A6rvejens%20strategi.pdf