Hærvejen har store udviklingsplaner
23.6.2022 10:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

De 15 kommuner bag udviklingen af Hærvejens vandre- og cykelrute har nu lagt strategien for 2022-2025. Kommunerne har arbejdet tæt sammen i forhold til at lave en grundig forundersøgelse og fået afdækket mulighederne og potentialerne på ruten.
– Vi har nu fastlagt den første strategi for Hærvejen på baggrund af det store tværkommunale forarbejde. Strategien skal være det fælles afsæt for arbejdet med at indfri Hærvejens potentialer, så den ikoniske vandre- og cykelrute kan udvikles yderligere til glæde for både de lokale borgere og gæster, siger Mikkel von Seelen, sekretariatschef i Udvikling Hærvejen.
Nordea-fonden har givet tilsagn om at støtte udviklingen af Hærvejen med et trecifret millionbeløb, og dermed har projektet nu også økonomiske kræfter til at realisere en ambitiøs strategi.
De kommende år vil kommunerne i fællesskab arbejde på at øge vandre- og cykeloplevelsen ved blandt andet at optimere faciliteter og støtte lokale initiativer, så Hærvejsbrugere får tidssvarende services og ydelser med en lokal kolorit. Samtidig skal der arbejdes strategisk med en ensartet skiltning og formidling, så man trygt kan navigere på ruten og aldrig er i tvivl om, hvilken historisk fortælling man er en del af.
- I Aabenraa Kommune er vi glade for samarbejdet. Hærvejen er vores færdselsåre, der løber fra Padborg, gennem Kliplev og til Rødekro. Der er mange natur- og kulturhistoriske oplevelser og med lokale Hærvejsprojekter, vil vi gøre det endnu mere interessant for turister og gæster at holde en Hærvejsferie her i området. Så vi ser et stort potentiale i samarbejdet om udviklingen af Hærvejen til gavn både for vandrere og cyklister, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen.
Fakta om Hærvejen
Hærvejens historie går tusinder af år tilbage. Som tidligere tiders hovedfærdselsårer var Hærvejene de veje, hvor alle havde ret til at færdes. Allerede i Jyske Lov fra 1241 beskriver ’Kongens Hærstræder’ de større veje til fjerne steder for at adskille dem fra dagligdagens småveje til marker og landsbyer. I 1930’erne navngiver arkæologen Hugo Matthiesen tidligere tiders vejspor samlet som Hærvejen, der kommer fra det tyske udtryk ’Heerweg’.
- Vandreruten er 638 kilometer lang og cykelruten 454 kilometer lang
- Cykelruten er etableret i 1989 og kendt som national cykelrute nr. 3
- Vandreruten er etableret i 1992 fra Viborg og sydpå og i 2014 nord for Viborg
- 100 kilometer af Hærvejens vandrerute og 40 kilometer af cykelruten løber på Naturstyrelsens arealer
- Ruterne løber gennem tre regioner, 15 kommuner, 7 destinationsselskaber
- Hærvejen indgår som en del af pilgrumsruten mellem Trondheim i Norge og Santiago de Compostela i Spanien
Hærvejen løber hele vejen gennem Aabenraa Kommune. I den nordlige del ligger Hærvejens ældste bro, Immervad Bro og Hærulfstenen. I Rødekro går Hærvejen gennem byen, hvor en Hærvejspark er på vej. Vandre- og cykelruten fortsætter igennem naturskoven ved Bolderslev, Uge - Danmarks største og mest varierede naturskov. For Hærvejsvandrerne er Kliplev Kirke - pilgrimskirke i sen-middelalderen - et vigtigt stoppested. Hærvejscykelruten løber direkte gennem Frøslevlejren og gennem det særprægede klitlandskab i Frøslev Plantage. Museet Oldemorstoft ved Bov åbnede sidste år en Hærvejsudstilling, og herefter følger det sidste stykke af Hærvejen på dansk jord, nemlig grænseovergangen ’Krummer Weg’, Bov. Her bliver Hærvejen til Ochsenweg, og det er et meget smukt stykke brolagt vej.
Se Udvikling Hærvejens strategi 2022-2025 her: https://www.haervej.dk/sites/haervej.com/files/2022-06/Udvikling%20H%C3%A6rvejens%20strategi.pdf
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Mikkel Blaabjerg von Seelen, sekretariatschef Udvikling Hærvejen, tlf. 23 70 59 74, mail: mvon@haervej.dk
Fundraiser Aabenraa Kommune, Trine Rosen Madsen, tlf.: 73 76 63 55; e-mail: trm@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
