Hjerteforeningen

Hæderspris til Hjerteforeningens formand

Del

Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde i Nyborg DCS’ Hæderspris. Den gik til Hjerteforeningens formand, Christian Hassager.

Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, blev tildelt DCS' Hæderspris ved DCS' årsmøde i Nyborg. Foto: Jacob Kjerumgaard
Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, blev tildelt DCS' Hæderspris ved DCS' årsmøde i Nyborg. Foto: Jacob Kjerumgaard Jacob Kjerumgaard/Hjerteforeningen

På Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i Nyborg fredag blev prisen DCS’ Hæderspris uddelt. Den gik i år til Hjerteforeningens formand, Christian Hassager.

Christian Hassager får prisen for sin store, langvarige og vedholdende indsats for dansk kardiologi, hvor han blandt andet har været formand for to DCS-arbejdsgrupper og formand for DCS i perioden 2010-2012. Han er desuden en internationalt meget anerkendt ekspert inden for behandling af akut hjertesygdom og har haft en høj forskningsaktivitet, været vejleder for 22 ph.d.-studerende og været medforfatter på over 600 videnskabelige artikler. Han er tillige en højt respekteret underviser og meget vellidt blandt kolleger.

Christian Hassager har siden 2018 været en meget synlig og respekteret formand for Hjerteforeningen og har også været formand for Dansk Råd for Genoplivning i perioden 2017-2019. Her er han aktuelt medlem af bestyrelsen.

I øvrigt er Christian Hassager højt placeret i det europæiske cardiologiske selskab (ESC) og formand/præsident for ESC’s Association for Acute CardioVascular Care.

Prisen er på 25.000 kr. og uddeles én gang årligt i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) årsmøde i foråret.

Dansk Cardiologisk Selskabs hæderspris er selskabets fornemste pris. Prisen kaldes også for Jubilæumsprisen, fordi midlerne til prisen kommer fra overskuddet fra Jubilæumsfonden, der blev etableret i 1985.

Prisen uddeles til et medlem af DCS. Modtageren skal i sit professionelle virke have bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi og Dansk Cardiologisk Selskab. I denne forbindelse kan der skeles til DCS’ formålsparagraf: "at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt inden for hjerte- og kredsløbssygdomme".

Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse udpeger prismodtageren blandt foreslåede kandidater.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, blev tildelt DCS' Hæderspris ved DCS' årsmøde i Nyborg. Foto: Jacob Kjerumgaard
Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, blev tildelt DCS' Hæderspris ved DCS' årsmøde i Nyborg. Foto: Jacob Kjerumgaard
Download

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye