Dansk Metal

Hæderlig vækst i tredje kvartal - men eksporten skuffer

Del

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP steg med 0,4 procent i tredje kvartal 2016. Det er marginalt mere, end den nye BNP-indikator fra Danmarks Statistik havde forudsagt.

På baggrund af den store revision af nationalregnskabet, der blev offentliggjort den 15. november 2016, er der som forventet bedre væksttal tilbage i tiden.

”Det skal vi glæde os over, for det viser, at den fremgang der er set i beskæftigelsen, rent faktisk har fundament i realøkonomien. Oven på opskrivningerne af BNP i forbindelse med revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, er det glædeligt, at væksten er højere end forventet. Til gengæld må vi konstatere, at eksporten udvikler sig alt for langsomt, og det er skidt for Danmark”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Eksporten er en de afgørende motorer for dansk økonomi og for dansk vækst. Danmark er en lille åben økonomi, og vi påvirkes derfor stærkt af udviklingen på de globale markeder.

”I øjeblikket er der stor usikkerhed om rigtig mange ting. Effekterne af Brexit er uafklarede, det er meget usikkert, hvad valget af Donald Trump som præsident i USA får af betydning, men de fleste forventer ikke noget godt i forhold til den globale økonomi, og der er ligeledes stor usikkerhed omkring udviklingen i den kinesiske økonomi. Det smitter alt sammen af på den danske eksport og dermed også på dansk økonomi”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Dansk Metal nærer dog tillid til, at dansk økonomi nok skal komme yderligere i gear. Danmarks konkurrenceevne er god, beskæftigelsen er i fortsat fremgang, og industrien er stærk.

”Derfor skal vi gøre os klar til den dag, hvor den internationale økonomi igen kommer i fremdrift. Det betyder, at vores virksomheder skal være klar med de fornødne investeringer, men også at både forskning og uddannelse skal sættes i højsædet. Og her mener jeg ærlig talt, at regeringen missede en åbenlys chance i forbindelse med fremsættelsen af deres forslag til finanslov for 2017", siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Yderligere kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum