Haderslev Kommune

Haderslev vil knække cancer

Del

Uge 43 står i Knæk Cancerens tegn i Haderslev. Det er vigtigt, at vi står sammen mod kræften, siger borgmester H.P. Geil, der er imponeret over, at det på mindre end to måneder at lykkedes at stable tre store lokale arrangementer på benene til fordel for kræftramte.

Den 26. oktober triller Knæk Cancer-bussen ind i Haderslev, og TV 2 sender live fra Gravene i Haderslev. Her vil tv-seere og besøgende på Gravene få indblik i en kommune, der både har fokus på forebyggelse, genoptræning og tilbud til kræftpatienter, men også er et sted, hvor man står sammen om at knække cancer.
"For en måned siden holdt vi verdens største Stafet for Livet. For et par uger siden var der Lyserød Lørdag. Og nu er turen kommet til Knæk Cancer, hvor vi fylder Gravene. Tre så store arrangementer på under to måneder kan kun lade sig gøre, fordi der er en enorm opbakning lokalt", siger borgmester H.P. Geil, der selv er ambassadør for Kræftens Bekæmpelse.
"Vi er kun stødt på åbne døre og velvillighed, og der har været et utroligt godt samarbejde med butikker, erhvervsråd, frivillige og selvfølgelig med Kræftens Bekæmpelse i Haderslev. Hvis vi står sammen kan vi gøre en forskel, og det synes jeg, vi er et godt bevis på her i Haderslev", siger H.P. Geil.
Haderslev Kommune vil den 26. oktober i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening præsentere de tilbud, der er for kræftpatienter og pårørende i kommunen. Derudover vil der være forskellige aktiviteter på Gravene, hvor TV 2 også sender live fra i løbet af dagen.
Formand for Lokalforeningen for Kræftens Bekæmpelse Asta Freund ser også frem til arrangementet. Hun vil selv stå på Gravene, hvor hun sammen med kommunens kræftrehabilieteringskoordinator vil fortælle om de lokale tilbud.
"Vi har et godt samarbejde med Haderslev Kommune, som gør det godt på forebyggelsesområdet. Vi supplerer og hjælper hinanden, og det betyder også, at der i kommunen er mange gode tilbud for borgere, der er ramt af sygdommen", siger Asta Freund og fremhæver blandt andet et af de seneste tiltag - en motionscafe i sundhedscentret i Vojens.
"Rammes man af kræft, er der perioder, hvor sygdommen fylder rigtig meget for både den ramte, men også for de pårørende. Motion og samvær med ligesindede kan derfor være et tiltrængt "frirum" væk fra sygdommen. Her kan Motionscaféen være med til at gøre en forskel", siger Asta Freund.


Kontaktinformation:
Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.
Formand for lokalforeningen for Kræftens Bekæmpelse, Asta Freund, 74 54 32 52

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum