Haderslev MTB Challenge lancerer virtuel VM-rute og åbner for tilmelding til 2021
I 2022 afvikles UCIs VM i MTB maraton i Haderslev. Det skulle have været markeret første gang i år ved et stort bredde-event – Haderslev MTB Challenge – med deltagere fra hele landet og landene omkring os. Men tidligere på året valgte arrangørerne at aflyse løbet for i år.
”Det var ikke blevet den folkefest, vi har lagt op til, så vi har valgt at fokusere kræfterne på at gøre det endnu bedre næste år”, siger Bent Skov, der er projektleder for VM i 2022 og Haderslev MTB Challenge.
I stedet er arrangørerne nu klar med en virtuel udgave af VM-ruten, så den kan køres på simulator på tjenesten Bkool. Den virtuelle udgave lanceres samtidig med at tilmeldingen til Haderslev MTB Challenge 2021 åbnes lørdag den 19. september klokken 10.
”Vi har valgt at gøre ruten tilgængelig som virtuel rute for at give MTB-interesserede fra hele verden mulighed for at prøve kræfter med den. Det er med til at skabe opmærksomhed omkring løbene, og så er det oplagt at gøre det nu, så folk kan prøve kræfter med den hen over vinteren, hvor det ser ud til, at man heller ikke kan rejse så meget ud på grund af coronavirus”, siger Bent Skov.
Ruten er 40 km lang og der skal til VM i 2022 køres tre runder på den – i alt 120 km. På de tre runder når rytterne at køre mere end 1500 højdemeter.
Haderslev MTB Challenge åben for tilmelding til 2021
Lørdag den 19. september klokken 10 åbnes der samtidig for tilmelding til Haderslev MTB Challenge 2021. Det afvikles den 25. september, og bliver i 2021 en del af DM i MTB maraton i Haderslev.
”Mange af dem, der havde tilmeldt sig Haderslev MTB Challenge 2020 har valgt at videreføre deres startnummer til næste år. Men vi håber også, at mange nye har lyst til at købe et startnummer allerede nu, hvor vi ved, at løbet til næste år køres i forbindelse med DM”, siger Bent Skov.
VM i Haderslev 2022
Haderslev MTB Challenge er en forløber til VM i MTB maraton, som afvikles i Haderslev i 2022 og arrangeres i et samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, Sport og Event Denmark, Danmarks Cykle Union og Haderslev Kommune.
Ruten kan findes på Bkool tilmelding til Haderslev MTB Challenge 2021 kan fra lørdag klokken 10 findes på www.haderslevMTBchallenge.dk.
Kontakter
Bent Gravgaard SkovProjektleder
Tlf:20 16 53 58besk@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.
Forsvarsministeren er hovedtaler ved Haderslev Lysfest23.4.2024 12:33:09 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er hovedtaler ved markeringen af Befrielsen ved Haderslev Lysfest i år. Det er 74 år siden, traditionen med at markere Befrielsen på Haderslev Kaserne startede, og omkring 10.000 mennesker er de seneste år samledes her for at fejre fred, frihed og forsoning 4. maj.
Stort EU-projekt skal styrke indsatsen mod overvægt19.4.2024 12:49:01 CEST | Pressemeddelelse
Region Syddanmark og Haderslev Kommune har sammen med partnere fra Holland, Spanien og Slovenien modtaget støtte til et EU-projekt, der skal forbedre tilbuddene til mennesker med overvægt.
Ny centerleder klar til Haderslev Idrætscenter18.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Roland Christiansen, der fremover skal stå i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Et enigt ansættelsesudvalg har ansat den erfarne centerleder, der tiltræder stillingen 1. juni 2024.
Ni hertuger fortæller15.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har orgler, fodbold, en dyrehave og et slot til fælles? De er alle på programmet, når ni æreshertuger fortæller i anledning af 50-året for kåringen af æreshertuger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum