Haderslev Kommune

Haderslev Lysfest sætter verdens brændpunkter til debat

Del

Hvad skal der til for at komme fra krig og konflikt til fred og forsoning? Kan et lille land som Danmark overhovedet gøre en forskel? Og hvordan? Den 4. maj kl. 15.30 sættes verdens brændpunkter til debat ved et gratis arrangement på Kulturhus Harmonien.

Fred, Frihed og Forsoning er hovedbudskaberne i Haderslev Lysfest, der samtidig markerer Danmarks Befrielse den 4. maj 1945. Men lysfesten handler også om mere aktuelle emner. Èt er dem er et debatarrangement, hvor et panel bestående af nogle af Danmarks nok mest markante meningsdannere inden for det forsvarspolitiske felt giver deres bud på Danmarks rolle i forhold til verdens brændpunkter.

Arrangementet holdes kl. 15.30 på Kulturhus Harmonien, og der er gratis adgang for alle.

I panelet er oberst Lars R. Møller, som nogen måske stadig forbinder med krigen i eks-Jugoslavien og "Operation Bøllebank" den 29. april 1994, hvor danske kampvogne kom i regulær kamp med serbiske styrker. Siden er den piberygende oberst nok især kendt for sin bramfri facon, som ofte kommer til udtryk, når den pensionerede oberst fra tid til anden udtrykker sine synspunkter og holdninger til det danske forsvar.

Også forsvarsekspert og professor ved Syddansk Universitet Peter Viggo Jakobsen vil sidde i panelet. Han er kendt - nogle vil måske mene berygtet - for sine ligefremme holdninger til ikke mindst omkring Danmarks rolle og engagement i verdens brændpunkter.

Til at sikre at også Danmarks humanitære indsats i verdens brændpunkter kommer til debat, sidder i panelet fhv. kolonnechef ved Beredskabsstyrelsen Niels Bonde Jensen. Med en lang række udsendelser til verdens brændpunkter i bagagen, har han et indgående kendskab, hvad der skal til af humanitær indsat for kunne oprette holde fred.

Lillian Gjerulf Kretz, der var udset til at være ordstyre, har desværre måtte melde afbud til arrangementet. Som ny moderator er i stedet den erfarende og kendte DR journalist Steffen Kretz, der senere på aftenen holder foredrag på Kulturhus Bispen om sin karriere som krigskorrespondent.

Billetter kan forudbestilles ved at sende en mail til bureau@visithaderslev.dk , men det er også muligt at få billetter ved indgangen.

Paneldebatten slutter få timer inden selve lysfesten går i gang. Her vil det blandt andet være muligt at deltage i fakkeloptog, se 3d lysshow på kaserne, høre årets lysfesttale ved H.K.H. Prins Joachim og opleve den traditionsrige Tappenstreg, der går gennem byen.

Foto vedhæftet af Lars R. Møller.



Kontaktinformation:

Kulturkoordinator, Thor Lange, telefon 74 34 17 44

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum