Haderslev Kommune

Haderslev Kommunes folkeskoler bruger musikskolen flittigt

Del
Mens tendensen er, at landets musikskoler har for få brugere og er socialt skæve, går udviklingen den anden vej i Haderslev Kommune.

For nylig offentliggjorde Musikskoletænketanken, der er nedsat af tidligere kulturminister Bertel Haarder og ført videre under kulturminister Mette Bock, deres rapport om de danske musikskoler. Rapporten viser blandt andet, at kun syv procent af danske børn i den skolesøgende alder bruger musikskolerne.

I Haderslev Kommune har man en klar strategi for, hvordan man får bredt musikskolen ud til flere børn, og man er allerede godt på vej til at vende udviklingen gennem et styrket samarbejde med folkeskolen.

”Vi har et mål om, at alle børn på et eller andet tidspunkt skal i berøring med Musikskolen”, siger Jesper Ry, der er musikskoleleder i Haderslev Kommune.

Ét af initiativerne er, at alle elever i folkeskolen får et to-årigt forløb, hvor de i skoletiden undervises i at spille et instrument, for eksempel guitar eller violin. Skolerne har indkøbt instrumenterne og musikskolen underviser. I øjeblikket får 600 børn i Haderslev Kommunes skoler gratis undervisning i at spille et instrument.

”Derudover har vi et tilbud, der hedder Max Musik, hvor elever i indskolingen mod betaling kan gå til musik i skoletiden som en del af den understøttende undervisning”, siger Jesper Ry.

Max Musik er et tilbud til børn på 0., 1. og 2. årgang, og bruges af ca. 250 børn om året.

Alt i alt betyder det, at musikskolen i Haderslev Kommune bruges af omkring 17 % af de skolesøgende børn mellem 6 og 16 år. Musikskolens vision er, at alle børn har deltaget i et musikskoletilbud, inden de fylder 18 år, hvilket man i de kommende år vil komme tættere på med den obligatoriske undervisning.

”Samarbejdet mellem vores musikskole og vores folkeskoler er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi bruger den længere skoledag til at give meningsfulde tilbud til alle børn – ikke kun dem, hvis forældre har råd til at betale for det”, siger formanden for Udvalget i Børn og Familier i Haderslev Kommune, Signe Knappe.

Udover den traditionelle musikundervisning kører Haderslev Musikskole et tværfagligt projekt, Matemusik, hvor musikken bruges til at understøtte matematikundervisningen, hvilket har været gennemført for ca. 300 elever i kommunens skoler og omkring 200 børn i kommunens børnehaver.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye