Haderslev Kommune

Haderslev Kommune tester intelligent gadelys

Del

Som det første sted i kommunen tester Haderslev Kommune nu intelligent gadebelysning i Styding. Det sættes op onsdag og torsdag i denne uge.

Onsdag og torsdag sætter El:Con, der står for drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning, LED-lys op på kommunale veje i Styding. Gadebelysningen er intelligent, hvilket blandt andet betyder, at lyset går i dvale og lyser svagt, når der ikke er aktivitet på gaden.

"De nye gadelamper bliver monteret med bevægelsescensor, så lampen lyser kraftigere, når der kommer bevægelse fra gående, cykler og biler i dvale-perioden. Lampen, der registrerer bevægelsen først, "snakker" med nabo-lamperne, så de også lyser op. Når bevægelsen er passeret, går lamperne i dvale igen", fortæller Camilla von Holstein, der er ingeniør og står udskiftning af gadebelysning til LED i Haderslev Kommune.

Årsagen til dette forsøg med intelligent gadebelysning er, at der er penge at spare på kommunens el-regning. Derudover har den intelligente gadebelysning den sidegevinst, at lamperne selv melder ind via computeren, hvis de ikke virker.

Den intelligente gadebelysning i Styding er et forsøg, som kommunen efterfølgende vil høre borgerne om, hvordan de oplever. Ud fra de erfaringer, kan den intelligente gadebelysning udbredes til andre områder i kommunen.

Foto:

El:Con, der står for drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning, er i dag i gang med at skifte gadebelysningen i Styding til intelligent LED-lys.



Kontaktinformation:

Ingeniør ved Haderslev Kommune, Camilla von Holstein, 74 34 23 25

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum