Haderslev Kommune

Haderslev Kommune søger løbepartnere til handicappede borgere

Del

Interesserede inviteres til at høre om muligheden for at give nogle af kommunens bevægelseshæmmede borgere en rigtig god oplevelse med løbetræning i Team Tvilling-løbestole.

Gennem foråret har undervisere på STU, Særligt Tilrettelagt Undervisning, løbetrænet sammen med to elever i Team Tvilling-stole. Målet er VUC Vesterskovsløbet.

Men der er flere borgere med et bevægelseshandicap, der vil kunne have glæde af en løbetur sammen med en makker. Derfor inviteres alle interesserede til at møde op på STU, Bygnaf 14, fredag den 29. april klokken 12.15, hvor man kan se, prøve og høre mere om de specialdesignede løbestole og muligheden for at give nogle af kommunens handicappede borgere en rigtig god oplevelse.

Det kan være løbeklubber eller enkeltpersoner, og man kan selv bestemme, hvor tit og hvor ofte man har lyst til at løbetræne.

Haderslev Kommune hjælper med at matche løbere med borgere, der gerne vil med i stolen - ligesom personale fra kommunen vil være behjælpelig med den nødvendige information og praktiske forhold ved træningens opstart og afslutning.

Interesserede kan også ringe til Karl Kristian Schwartz på 29 36 58 10 for at høre nærmere.

Initiativet er inspireret af Team Tvilling, der består af tvillingebrødrene Steen og Peder Mondrup. De blev landskendte, da de som de første og eneste tvillinger i verden i august 2014 under stor mediebevågenhed gennemførte en Ironman sammen i København - det trods Peder har tilbragt hele sit liv i en kørestol.



Kontaktinformation:

Karl Kristian Schwartz, afdelingsleder - Handicap, telefon 29 36 58 10

Torben Nasser, underviser/ergoterapeut, STU, telefon 50 74 46 45

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum