Haderslev Kommune

Haderslev Kommune og Center for Seksuelt Misbrugte indgår tæt samarbejde

Del

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og Voksenudvalget bakker op om, at Center for Seksuelt Misbrugte (CSM-Syd) kan oprette en afdeling i Haderslev Kommune.

CSM-Syd er et af tre regionale centre, som yder psykologisk behandling, rådgivning og støtte til mennesker, som lider af senfølger som PTSD, angst og depression, efter at de i deres barndom har været udsat for seksuelle overgreb.

"Vi er meget glade for at Haderslev Kommune har inviteret os til møde med henblik på at oprette en afdeling af CSM-Syd” siger bestyrelsesformand Conny Stolberg-Rohr. ”Der er rigtig mange mennesker også i det sydlige Jylland, der har behov for behandling, og der er meget langt til vores hovedafdeling i Odense. Det glæder os derfor meget, at Haderslev Kommune har vist stor imødekommenhed og forståelse for vores behandlingstilbuds betydning for mennesker med svære senfølger.”

Kommunen har i dag ledige lokaler i Sundhedscenter Vojens, som man er villig til at stille til rådighed for CSM-Syd. Kommunen håber, at lokalerne kan imødekomme CSM’s behov for behandlingslokaler og ønske om en placering tæt på offentlig transport. Behandling af mennesker med senfølger vil så blive en del af den palette af gode, åbne, frivillige og offentlige tilbud, som Sundhedscenter Vojens tilbyder.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og Voksenudvalget tror på, at et samarbejde vil kunne medvirke til at forbedre livskvaliteten for voksne kvinder og mænd, der har behov for hjælp for at få bearbejdet senfølger efter seksuelle overgreb.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum