Haderslev Kommune

Haderslev Kommune har sat gang i inddrivelse af ejendomsskatter

Del
I disse dage sendes der underretninger ud til de borgere i Haderslev Kommune, der mangler at betale ejendomsskat. 250 borgere/virksomheder bliver underrettet om udlægsforretning på grund af manglende betaling af ejendomsskat.

Siden 1. februar har Haderslev Kommune haft opgaven med at inddrive ejendomsskatterestancer. I første omgang blev der sendt rykkere ud til borgere og virksomheder. Det har resulteret i, at en del har fået betalt det, de skylder.

Men der er stadig nogen, der mangler at betale, og derfor sendes der nu igen breve ud – såkaldte forkyndelser til ca. 200 borgere og 50 virksomheder, hvor de gøres opmærksomme på, at hvis de ikke får betalt, kan det have alvorlige konsekvenser.

Hvis man ikke får betalt det man skylder, kan det nemlig have alvorlige konsekvenser og resultere i en tvangsauktion.

Derfor er det vigtigt, at man får tjekket sin digitale postkasse, og ligeså vigtigt er det, at man får betalt.

De første underretninger er sendt, hvor man har en uge til at betale restancen. Herefter sendes sagen videre til en advokat.

I alt sender Haderslev Kommune 250 breve vedrørende manglende betaling af ejendomsskat.

Fakta:

  • Underretning er en indkaldelse til udlægsforretning.
  • Udlægsforretning er det møde, hvor den kommunale pantefoged tager udlæg i din ejendom for din gæld til kommunen. Kommunen kan foretage udlæg selvom du ikke er til stede.
  • Udlæg betyder, at kommunen får sikkerhed i din ejendom for din gæld til kommunen. Når kommunen har foretaget udlæg, kan de få din ejendom sat til salg på en tvangsuaktion.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye