Haderslev Kommune

Haderslev Kommune har købt Skovbybanen

Del
Der vil også i fremtiden blive kørt stærkt på Skovbybanen. Fra i dag den 1. marts overtager Haderslev Kommune arealet, der blandt andet bruges til motocross og speedway.

Der vil fortsat blive kørt motocross og speedway på Skovbybanen. Haderslev Kommune har købt Skovbybanen for 1,35 millioner kroner. Banen har indtil nu været privatejet.

Der er i to klubber, der benytter banen, og det er i købsaftalen beskrevet, at de to klubber også i fremtiden skal kunne bruge den.

”Vi har købt banen, fordi det er vigtigt for os, at Skovbybanen fortsat kan benyttes af klubberne og de lokale kørere”, siger borgmester H.P. Geil og fortsætter:

”På længere sigt vil vi også se på, om den måske kan videreudvikles. Skovbybanen passer godt ind i vores nye brandingsstrategi, der handler om at være aktive med hjerte og vilje. Det vil også være oplagt at lade den indgå som en del af ActurePark, der samler tilbuddene om oplevelser med action og natur i kommunen”, siger H.P. Geil.

Skovbybanen bruges fortrinvis til motocross, men på arealet er der også Danmarks eneste 1000 meter speedwaybane. Det er blandt andet på denne bane, at den tidligere speedwaykører Ole Olsen og andre speedwaylegender har haft gashåndtaget helt i bund.

For Haderslev Motorsport er det en god nyhed, at Skovbybanen nu kommer på kommunale hænder. Formanden, Michael Kristiansen siger:

”Det er godt, at der nu er styr på ejerforholdet, og at kommunen giver klubben brugsretten til området. Nu kan vi komme videre i udviklingen af aktiviteterne til gavn for vore medlemmer- herunder de unge talenter. Første løb afvikles den 12. maj 2018, hvor vi er vært for første afdeling af DM i sidevognecross og DM i Quad””, siger Michael Kristiansen. 

Skovbybanen, der ligger tæt på Vedsted, har været brugt til motorsport i omkring 50 år, ogder er i alt 3 baner på området. Arealet, som kommunen har købt, er på 23 hektarer. 

Der er desuden et klubhus, værksted og en mindre ejendom på området.

Købet blev godkendt i Haderslev Byråd tirsdag aften. Der vil være ”overdragelsesforretning” på tirsdag den 6. marts kl. 10.30, hvor også klubben vil blive inviteret. Pressen er velkommen til at deltage. Adressen er Skovbyringen 2, 6100 Haderslev. 

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye